Spring over navigationen

Blod, galde og slim a la carte

Bartholin havde mærket sit ellers brave og håbefulde humør formørkes hele dagen, og nu lå han her, dybt under krigen, og var mismodig, irritabel og helt og aldeles ude af stand til at falde i søvn. I morgen ville han og Werdelin begive sig i brechen, og dennes formastelige temperament ville få dem begge slået ihjel. Det var han helt sikker på. Tanken fik ham til knytte sine næver og skære tænder, så det gjorde ondt i kæben. Werdelin virkede derimod fuldstændig uberørt, og sov, så vidt vides, de uskyldiges søvn. Men han havde selvfølgelig også et es i ærmet.

Download episode #048 flegmatisk.

Vi har i denne episode gjort det mest oplagte og ladet os inspirere af humoralpatologien. Vi har som repræsentant for galden valgt en gruppe superskurke, der optræder i seks mildt sagt mystificerende (for Anders) hæfter af Alpha Flight fra 1993. Så kører vi til Makeout Point med Steven “Slimen” McQueen, hvor vi bliver angrebet af The Blob fra både 1958 og 1988. Og til sidst har vi, til at give blod på tanden, valgt Vampire: The Masquerade, et rigtigt voksen-rollespil fra 2005. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:24:36 – Alpha Flight
01:04:20 – The Blob (1958) og The Blob (1988)
01:30:40 – Vampire: The Masquerade – Bloodlines
02:05:35 – Humoralpatologisk sniksnak, lytterpost og farvel & tak

Synes du, at det var under al kritik, at vi ikke skelnede mellem gul og sort galde, eller synes du, at vi snart skulle have et afsnit om My Little Pony, så kan du enten skrive en kommentar her på siden eller sende en e-post til post@ddkkpodcast.dk. Så bliver vi også så glade. Vi udkommer igen om 14 dage, den 3. juli 2012, og det kan du få besked om via RSS, iTunes eller ddkkpodcast.dk.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

3 kommentar

  1. Hitchcocks Oscar-vinder hed selvfølgelig Rebecca (1940) og ikke Rosemary, men hvad gør det når alle ens sanser alligevel er dedikerede til The Five Blobs, Huzzah!!!

  2. En fantastisk sang, no doubt, og klart højdepunktet på Burt Bacharachs The Look of Love, men jeg har nu stadig et, skal vi kalde det fænomenologisk, problem med den: Jeg kan gå med til at blobben både creeps and slides, men leaps? Blobben leaper da ingen steder hen? Jeg håber, I kan hjælpe.

    Med venlig hilsen
    Den slimede

  3. Anders, du skal se Prometheus så i kan snakke om den. Og evt snakke noget mere om alien film! meget mere!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *