Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Prometheus

Den sidste dråbe bitterhed i udråbstegnet

Han åd ham bare uden videre! Jeg sværger, det passer! Så det med egne øjne! Hægtede kæben af led! Gabte højt! Pressede ham ind! Lige ind i gabet! Slugte ham i en bid! Svulmede op! Så han kunne være der! Han blev ved med at vokse! Han blev ved med at forvandle sig! Hans lemmer var som ler! Som slim! Hans ansigtstræk flød ud! Øjnene smeltede! Han var ikke længere menneskelig! Huden boblede! Huden sydede! Huden var ikke længere hud! Han flød ud af vinduet der! Måske flyder han rundt i gaderne nu! Måske flyder han rundt lige bag dig!

Download episode #055! Nu!

Vi fortsætter vores undersøgelser af danske kulturmedier, og er i denne uge nået til tidsskriftet Strip!, der handler om tegneserier, og hvis titel kun kan føre tankerne hen på ét tema: udråbstegn! Derfor skal vi endvidere se på Russ Meyers feministiske manifest fra 1965, Faster, Pussycat! Kill! Kill! og førstepersonstårnforsvarogskydespillet Orcs Must Die! God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen!
00:28:18 – Faster, Pussycat! Kill! Kill!
00:49:52 – Strip!
01:09:47 – Orcs Must Die!
01:31:24 – Udråbs-top 3!
01:43:09 – Lytterpost og farvel & tak!

Hvis du gerne vil beskylde os for ikke at råbe højt nok eller give Baunvig ret i, at vi ikke er skarpe nok, så kan du skrive en kommentar her på siden eller til post@ddkkpodcast.dk. Vi er tilbage igen om 14 dage, og denne gang er det faktisk 14, og ikke 15, som det blev tilfældet med denne episode, nemlig den 10. oktober 2012. Du kan ikke følge med i nogen udvikling gennem vort RSS, via iTunes, eller ved konstant at besøge ddkkpodcast.dk.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Blod, galde og slim a la carte

Bartholin havde mærket sit ellers brave og håbefulde humør formørkes hele dagen, og nu lå han her, dybt under krigen, og var mismodig, irritabel og helt og aldeles ude af stand til at falde i søvn. I morgen ville han og Werdelin begive sig i brechen, og dennes formastelige temperament ville få dem begge slået ihjel. Det var han helt sikker på. Tanken fik ham til knytte sine næver og skære tænder, så det gjorde ondt i kæben. Werdelin virkede derimod fuldstændig uberørt, og sov, så vidt vides, de uskyldiges søvn. Men han havde selvfølgelig også et es i ærmet.

Download episode #048 flegmatisk.

Vi har i denne episode gjort det mest oplagte og ladet os inspirere af humoralpatologien. Vi har som repræsentant for galden valgt en gruppe superskurke, der optræder i seks mildt sagt mystificerende (for Anders) hæfter af Alpha Flight fra 1993. Så kører vi til Makeout Point med Steven “Slimen” McQueen, hvor vi bliver angrebet af The Blob fra både 1958 og 1988. Og til sidst har vi, til at give blod på tanden, valgt Vampire: The Masquerade, et rigtigt voksen-rollespil fra 2005. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:24:36 – Alpha Flight
01:04:20 – The Blob (1958) og The Blob (1988)
01:30:40 – Vampire: The Masquerade – Bloodlines
02:05:35 – Humoralpatologisk sniksnak, lytterpost og farvel & tak

Synes du, at det var under al kritik, at vi ikke skelnede mellem gul og sort galde, eller synes du, at vi snart skulle have et afsnit om My Little Pony, så kan du enten skrive en kommentar her på siden eller sende en e-post til post@ddkkpodcast.dk. Så bliver vi også så glade. Vi udkommer igen om 14 dage, den 3. juli 2012, og det kan du få besked om via RSS, iTunes eller ddkkpodcast.dk.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders