Svanesangen
Nu ligger du nøgen og skrumpen og fæl, men for 1388 dage siden tog du bladet fra munden og sprang ud som en anden kværulerende solsikke. Du var en podcast om dette og hint, fyldt med miskmask og krimskrams, men blottet for mål og med, og nu er du død. Ak, kære podcast, vi kendte dig godt. En fyr med endeløse roer og talrige bær, og sågar Lars Bom nok til både gården og gaden. Men du er død, så ung og skøn, som alt på denne jord, og tilbage har vi ikke engang den egepæl, hvormed du blev mosen trolovet.
Temaet for denne episode er, at det er den sidste. Den blev derfor optaget foran et vaskeægte publikum af kød og blod i Nordvest, og er derfor en kende kortere og anderledes. Men vi havde set Sandra Bullocks hundeimitation i det middelmådige rumskraldedrama Gravity. Vi havde spillet det rædselsfulde hyldestdigt til at save folk i hovedet, som hedder Bioshock Infinite. Og vi havde genset David Lynchs sjælesørgende sorte-som-natten-på-en-måneløs-nat tragikomedie Twin Peaks. God fornøjelse.
Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:03:45 – Gravity
00:23:27 – Bioshock Infinite
00:44:37 – Twin Peaks
00:56:08 – Spørgsmål fra publikum og farvel for evigt
Det var alt for evigt. Tusind tak til dig, kære lytter, for at have hørt en eller flere af vores podcasts. Vi er virkeligt glade for dig. Har du kommentarer til denne eller tidligere episoder, er du velkommen til at sende dem til post@ddkkpodcast.dk, men du bliver ikke læst op i radioen. Vi skal nok svare, dog.
En særlig tak til Mette Andreasen, som har produceret episoden (tro mig, vi lyder meget værre i virkeligheden), og til Troels Høegh, foruden hvem vi måtte have optaget episoden med blikdåser med snore i.
Tak for alt
Dan, Jack og Anders
