Hagl til kongen
Da det arrede ansigt passerede gennem ruden, blev Busters forventningsfulde rædsel afløst af så stærkt et beundrende sus, at det næsten grænsede til det erotiske. Den næste overfaldsmand stod imidlertid på lur, men denne gang boblede overfloden af følelser ud af Buster i form af et frydefuldt hvin. De to kombattanter forvandles et øjeblik til en hvirvlende tornado af rødt og blåt, og så følger den maskerede marodør efter den bindegale betjent ud gennem den nu vinduesløse åbning. Resten af scenen er ikke andet end et perfekt tandpastasmil, et revolverlignende håndtegn og en hage, der måske, måske ikke kan dræbe.
Download episode #047 her, og lad dig charmere
I denne uge vil vi som noget helt nyt fokusere på en enkelt person, og hvem er mere oplagt til at introducere et nyt format end Bruce Campbell? Det vil måske overraske nogle, men det emne starter vi med det famlende og fumlende action-spil Spider-Man: The Movie fra 2002. Så sadler vi om og op til et ridt gennem et mildt sagt kulørt vesten i eventyr-serien The Adventures of Brisco County Jr. Og så når vi enden på det hele med filmen, som startede hele “er han en galning? Eller en betjent? Eller begge dele?!”-genren, nemlig Maniac Cop fra 1988.
Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:28:55 – Spider-Man: The Movie: The Game
00:49:41 – The Adventures of Brisco County Jr.
01:15:25 – Maniac Cop
01:36:11 – Meta-sniksnak om Bruce Campbell og farvel & tak
Hvis du er glad og tilfreds med noget eller vil klandre os for grov misrepræsentation af din udkårne, Bruce Campbell, kan du skrive til os på adressen post@ddkkpodcast.dk, eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om fjorten dage, den 19. juni 2012, hvor vi forsøger at løse alle vore medicinske fortrædeligheder med humor, og du kan ikke få besked via RSS, iTunes eller ddkkpodcast.dk.
Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders
3 kommentar
Ja, her er nok tale om det værste cover-billede til dags dato. Men det kvalmende perspektiv og den totale mangel på fysik, ikke for at tale om det dødkedelige level design, tjener et formål. Det fortæller historien om et dødkedeligt spil.
En interessant detalje er at selv om Spider-Man kun binder sine modstandere på arme og torso (som det ses på billedet), bliver de helt paffe og kan næste ikke bevæge sig (de stavrer blot lidt, men det er det). Kan en af de tegneserielærde fortælle mig om Spider-Mans spind også har en kemisk nærmest paralyserende effekt?
Spider-Mans net er totalt børnevenligt. Det indeholder ingen skøre kemikalier, som gør folk paf, og det bliver opløst efter nogle timer. Så vi må nok kridte den pafhed, som bøllerne i spillet føler, op til sløset animation – eller komplet overraskelse over, at Spider-Man ikke nettede deres ben til.
Nu har jeg ikke spillet mange Spider-Man-spil, men jeg vil blive ved at brokke mig, indtil der kommer et, hvor man kan “nette” forbrydere og lade dem hænge med hovedet nedad fra en lygtepæl.
Fedt afsnit. Nå har jeg ikke selv spillet HULK the Movie the Game, men jeg studsede lidt over bemærkningen om at spille Bruce Banner i visse segmenter af spillet. Det er faktisk et ret oplagt design valg, da spillet nok hurtigt vil føles lidt tamt hvis man -kun- er hulk der smadrer alt, hele tiden. Hans awesomeness har brug for at blive relativiseret. Og hvad er mere oplagt end stealth missioner med Banner, så man kan prøve at være svag for så senere at blive til Hulk igen. Måske møder man endda nogle af de samme fjender, men med helt forskelligt perspektiv. Det kommer naturligvis helt an på hvor godt det er implementeret, men overordnet set er det godt design.