Spring over navigationen

Et af livets mysterier

Det er aldrig meningen at havne i den slags situationer, og det er altid allerede planlagt. Man gør det aldrig med vilje, og det er altid med fuld overlæg. Hvad er svaret på sfinksens gåde? Hvad er blodet fra såret? Hvad er den ustandselige bevægelses stasis? Er intetheden udgangspunktet, endemålet eller alt og intet? Hvad er svaret på det ultimative spørgsmål?

Dowload den enigmatiske episode #042

I denne episode vil vi granske den mest seriøse tv-quiz af dem alle, BBC’s Gestapo-inspirerede Mastermind. Vi vil hige og søge efter det reneste destillat af adrenalin-inspirerende skydespil i Quake Live. Og endelig skal vi søge svarene på livets mysterier i Miike Takashis chokbuffet Visitor Q.

Indholdsfortegnelse for episode #042
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:27:38 – Mastermind
00:43:39 – Quake Live
01:00:02 – Visitor Q
01:25:58 – Lytterpost og farvel & tak

Hvis du får lyst til at spille Quake Live, så er det stadig gratis og kan spilles i din browser uden den store hjælp. Du kan tilføje DDKK Podcasts værter til din venneliste ved at søge efter henholdsvis doc_blod, SkaryMonk og p0dde.

Har du svaret på livets ultimative mysterier eller andre former for kommentarer, kan du sende dem til vores e-mail eller efterlade dem i kommentarerne her på siden. I næste episode finder vi ud af, hvordan det ville være, hvis det var jer, lytterne, som lagde programmet for vores podcasts! Det bliver om 14 dage, tirsdag den 10. april 2012, og du kan ikke få besked via RSS, iTunes eller ddkkpodcast.dk.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

2 kommentar

  1. Ctrl + P, Dan:

  2. Den skal pryde min cubicle til den dag, jeg dør!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *