Skrald, skrot og slim
Det 21. afsnit af DDKK Podcast vil gennemsøge netop dit skrald for de glemte perler, du føler et diffust savn over i dine søvnløse nætter. De fortabte skatte, som ingen præcist husker, og som kan vise sig at være både velsignelser og forbandelser. Forbandet skrald kunne for eksempel knuse ruden, i den rumfærge, du tilbringer de første timer af din ferie i. De kunne være de mennesker, du ikke ser, og som du måske kommer til at skubbe i en tønde med radioaktivt affald. De kunne være den 60 år gamle sprut, du finder i kælderen, og som du nok kan få en dollar pr. flaske for. Det kunne være resterne af mademballage, som har hobet sig op hen over månederne af din tre år lange rejse til en galakse langt, langt borte, kun ledsaget af din trofaste kaffeautomat. Eller det kunne være et virkelig dårligt computerspil.
Fisk episode #021 ud af skraldet her.
I denne uge undersøger vi, hvor vellykket anime-serien Planetes‘ blanding af hverdagsdrama og terroristjagt egentlig er. Vi sender Tromas kultklassiker The Toxic Avenger ind i buret sammen med smeltegenrens creme de la creme, Street Trash, smækker dørene, og satser på at kun én smelter sig ud igen. Vi genser Junk Crews klassiske demo E.T.A., og undgår behændigt at forklare, hvad en demo er. Og til sidst diskuterer et fåtal af os, hvad der egentlig er galt med rumrobotgta-klonen American McGee presents: Scrapland.
Indholdsfortegnelse for episode #021
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:20:30 – Planetes
00:40:02 – Cagefight: The Toxic Avenger vs. Street Trash
01:24:37 – E.T.A.
01:32:33 – American McGee presents CRAPLAND
02:00:03 – My Hand Is Two Killer Whales og farvel & tak
Sørg for at sende os en e-post, eller at kommentere udsendelsen i DDKK’s skønne salon. Vores næste afsnit vil være bagt færdig den 20. juni 2011, og det kan du ikke få besked om via RSS, DDKK eller iTunes.
Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders