Spring over navigationen

Indholdsarkiver: David Cronenberg

Brødre har eet Blod, men ei eet Mod

For Guds skyld, lad os sidde på den golde jord og som ulmende brødre vi tale om Karnaks kongers forsmædelige død. I den forgangne faders, den fortabte søns, den hemmelige ånds falmede navne, lad os søge den milde frygt i en barket håndfuld evigt støv, skulder om skælvende skulder mod fordømte odds. Vi varmer os på Aristoteles’ tåbelige ords radioaktive glød og håber, at det spinkle lys er nok til at holde den lille mand fra døren og døden fra den lille kvinde. Vi må bide til det gyldne æble, før dets forglemmelige ord falder langt fra den håbløse stamme.

Download episode #089 broderligt

Til denne episode har vi set nærmere på genren “DR’s nye, store dramasatsning” i form af den højstemte slægtskrønike Arvingerne. Vi har forsøgt at spille os til husfred mellem de to uforsonlige, men også uophørligt varulvejagende brødre i det Canadiske hytteforsvarsspil Sang-Froid. Og vi har varmet os på den iskolde bromance i den russiske fjeldthriller How I Ended This Summer. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:26:12 – Arvingerne
00:48:48 – Sang-Froid
01:04:46 – How I Ended This Summer
01:27:25 – Lytterpost og farvel & tak

I forbindelse med oplæsningen af posten diskuteres et vist billede af en vis elastiksamling. Har du en rigtig god historie om din bror eller elastikker eller nogle russere, der ikke har noget med noget at gøre, eller har kommentarer eller kritik til denne eller tidligere tiders episoder, så kan du sende et brev til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 29. januar 2014.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Aldrig har noget Nytaar været saa fattigt

Et nyt lorteår truer, så den traditionelle påkaldelse af Ereshkigal er ikke blot tiltrængt, men en tvingende nødvendighed. Byen summer af liv, og livet summer af tvivl, men solen er så rød, alt for rød, og alting får en ende. Vore bestræbelser er dog ikke forgæves, og med rimelige menneskeofringer formår vi atter at hæve det blodrøde, fissionsfyldte kadaver over vort jordiske gods og guld. En ny dag gryer, fred være med det forgangne.

Download den nye episode #088

Redaktionen har givet sig selv en art juleferie, så derfor denne “korte” særudgave. Vi har set på, om 200 Cigarettes er et nytårsbrag eller en halvfemserfuser af format, men det vigtigste er selvfølgelig gennemgangen af årets public service-redegørelse. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:43:02 – 200 Cigarettes
01:04:36 – Ustruktureret metasniksnak

Hvis du gerne vil fortælle os om dine julegaver eller hvis du har kritik erklæret kommentarer til denne eller hedengangne episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om fjorten dage, onsdag den 15. januar 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Et milieu af fattigdom, nød og forbrydelse

Anders’ harddisk levede efter et sæt regler. Det var de regler, der adskilte den fra andre dumme diske, som sad i fængsel nu og netop havde fundet ud af, hvor “Caviar”‘en i “Western Digital” kom fra. Simple regler, som “Hvis der vokser en rodlignende gevækst ud af din næse, bør du klippe den” eller “Hvis du begynder på et nyt arbejde, skal du huske at hænge billeder af pistoler op”. Men en dag brød Anders’ harddisk en af reglerne (var det “Lås døren til lageret med alternative, eksterne organer”?), døde, og tog alle optagelserne til episode #061 med sig. Trolol. Lol.

Download det ultrakompakte andet forsøg på episode #061 her.

Men så længe vi trækker vejret, skal ingen selvfølgelig gå i seng uden podcast, så vi hastede til det lille studie på toppen af bakken og optog et ganske komprimeret “take two” af episode #061. Temaet var og er forbrydelser, og derfor skal vi tale om David Crononbergs næstførste film, Crimes of the Future, DR’s sorte, bankende hjerte, Forbrydelsen, og Ed Brubaker og Sean Phillips interne krimivits, Criminal. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:06:04 – Forbrydelsen
00:19:42 – Crimes of the Future
00:33:26 – Criminal
00:39:15 – Lytterpost og farvel & tak

Husk at kigge forbi ddkkpodcast.dk, så du kan give os guldstjerner til European Podcast Awards! Skulle du i øvrigt have noget på hjerte, kan du skrive en kommentar på samme side, eller sende en e-post til post@ddkkpodcast.dk. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 2. januar 2013 (hvis ikke før?!). Og endnu engang undskyld.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

En ulv, to varulve og en måne …

Du vækkes pludseligt af en gennemtrængende, marvisnende lyd: et ulvehyl! Det skærer gennem nattemørket som en kniv, der er særligt god til at skære gennem nattemørke, og det løber dig koldt ned ad ryggen. Pludseligt kommer du i tanke om dine to følgesvende! Hvor er de? Har de på lumskt lykantropisk vis forvandlet sig til glubske rovdyr, og har de derefter sneget sig bort i ly af natten, nu iklædt pels og bloddryppende hugtænder? Og hvad med månen? Skjuler der sig en kybernetisk fjende på månen? En fjende som kun pønser på at drysse nervegift i sukkeret til din kaffe? Du har én chance for at overleve … DDKK Podcast!!!

Download Episode #019 i vild panik!

I denne episode skal der krydses klinger over HBO’s nye, stort anlagte fantasy-serie Game of Thrones, den svært gennemskuelige varulverøverhistorie Dog Soldiers, Doctor Whos lemlæstede, men klassiske eventyr på The Moonbase og Gabriel Knights hæsligt halvfemsoide, men uimodståeligt charmerende bumlen rundt i det bayerske landskab i The Beast Within.

Indholdsfortegnelse for Episode #019
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:21:39 – Game of Thrones
00:50:16 – The Beast Within: A Gabriel Knight Mystery
01:07:08 – Doctor Who: The Moonbase
01:19:32 – Dog Soldiers
01:38:42 – Lytterpost og farvel & tak

Igen er temaet en nidkært vogtet hemmelighed, men hvis du alligevel har gættet det, eller i øvrigt har kommentarer, så modtager vi hjertensgerne dit brev på adressen podcast@kaffeklubben.org, eller din talestrøm i vor charmerende salon.

Vi leder stadig efter emne til det store jubilæumsbrag af en 20. episode, så hvis du har et forslag skal du aflevere det et af to ovennævnte steder. Afsnittet vil være på gaden mandag d. 23. april 2011, og det kan du ikke få besked om via RSS, DDKK eller iTunes.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders