Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Batgirl

Tag det sorte med det hvide

“Det tror jeg ikke, du skal gøre.” Hans finger svævede tøvende over den store, hvide knap i et stykke tid. Udenfor glammede hundene, men den massive stenport mellem dem og kontrolrummet var urokkelig. “Sidst du trykkede på noget, blev skovhuggeren kastet gennem en sky af knivskarpe spøgelser.” Jeg vendte tilbage til at gruble over de tusindvis af potteskår, der fyldte lokalet. “Svaret må findes ved at lime disse potter sammen.” Jeg havde ikke engang talt sætningen til ende, før han kort for hovedet udbrød “tl;dr”, og trykkede på knappen.

Download episode #045 monokromt.

I denne episode byder vi på hvid støj og sort snak. Vi skal diskutere den fisefornemme franske animations-antologi Peur(s) du Noir. Vi skal sno os rundt om den japanske gyser-tegneserie Uzumaki. Og til sidst hopper vi over, hvor gærdet er mest sort/hvidt, når vi ser nærmere på det danske indie-spilhit Limbo. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:21:00 – Peur(s) du Noir
00:39:23 – Uzumaki
01:01:41 – Limbo
01:20:50 – Sort/hvid meta-sniksnak, lytterpost og farvel & tak

Hvis du synes, vores diskussion har været for unuanceret, kan du skrive til os på spiral@ddkkpodcast.dk eller i kommentarerne her på siden. Vi bliver så glade, hvis du skriver! Lur mig, om ikke der kommer et nyt afsnit om 14 dage, den 22. maj 2012, men hvis du vil have syn for sagen, kan du abonnere på os via RSS, iTunes eller eller ddkkpodcast.dk.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Afspil

Et af livets mysterier

Det er aldrig meningen at havne i den slags situationer, og det er altid allerede planlagt. Man gør det aldrig med vilje, og det er altid med fuld overlæg. Hvad er svaret på sfinxens gåde? Hvad er blodet fra såret? Hvad er den ustandselige bevægelses stasis? Er intetheden udgangspunktet, endemålet eller alt og intet? Hvad er svaret på det ultimative spørgsmål?

Dowload den enigmatiske episode #042

I denne episode vil vi granske den mest seriøse tv-quiz af dem alle, BBC’s Gestapo-inspirerede Mastermind. Vi vil hige og søge efter det reneste destillat af adrenalin-inspirerende skydespil i Quake Live. Og endelig skal vi søge svarene på livets mysterier i Miike Takashis chokbuffet Visitor Q.

Indholdsfortegnelse for episode #042
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:27:38 – Mastermind
00:43:39 – Quake Live
01:00:02 – Visitor Q
01:25:58 – Lytterpost og farvel & tak

Hvis du får lyst til at spille Quake Live, så er det stadig gratis og kan spilles i din browser uden den store hjælp. Du kan tilføje DDKK Podcasts værter til din venneliste ved at søge efter henholdsvis doc_blod, SkaryMonk og p0dde.

Har du svaret på livets ultimative mysterier eller andre former for kommentarer, kan du sende dem til vores e-mail eller efterlade dem i kommentarerne her på siden. I næste episode finder vi ud af, hvordan det ville være, hvis det var jer, lytterne, som lagde programmet for vores podcasts! Det bliver om 14 dage, tirsdag den 10. april 2012, og du kan få besked via RSS, iTunes eller ddkkpodcast.dk.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Afspil