Spring over navigationen

De have beske Klaser

På bordet foran ham lå, på den ene side, et saftspændt, glinsende bær og, på den anden, et glitrende, skælvende mysterium. Normalt ville det ikke have været en svær beslutning, han havde altid været tosset med mysterier, men lige nu havde han på fornemmelsen, og det var jo godt nok kun en fornemmelse, at hvis han spiste bærret, ville han blive opfyldt af bærgudens (næsten) almægtige kræfter, og det kunne måske i sidste ende føre til endnu flere mysterier. Simpel matematik fik ham uden store kvababbelser til at lægge bærret ind i munden, tygge, synke og afvente åbenbaringen. Mmm, bær.

Download episode #064, en herlig trifli, her.

Der er jo ingen vej uden om, at temaet i denne episode måtte være bær. Og har man først sagt bær, må man naturligvis også sige Catwoman, der måske, måske ikke, er en superheltefilm fra 2004. Vi tager også med Huckleberry Finn og Tom Sawyer på en folkloristisk flodpramsudflugt i Mark Twains Tom Sawyer, Detective. Og så slutter vi af med lidt god, gedigen galgennonsens i BBC’s komedieserie Snuff Box. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:28:11 – Catwoman
00:52:40 – Tom Sawyer, Detective
01:16:27 – Snuff Box
01:35:56 – Lytterpost og farvel & tak

Hvis du har lyst til at få lyst din helt egen mening op i programmet, kan du skrive en kommentar her på siden eller sende et brev til post@ddkkpodcast.dk. Og så skal du jo for resten i den kommende uge huske at synes godt om os på Facebook, så du får besked, når vi på mandag lancerer noget, som måske, måske ikke har noget med en konkurrence at gøre. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 13. februar 2013, hvor vi har en bro, vi rigtig gerne vil sælge dig.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Afspil

4 kommentarer

  1. Til skræk og advarsel!

  2. Føj, Pødde! Føj!

  3. Jeg må indrømme at jeg faktisk ikke havde styrken til at gense hele scenen, efter jeg postede den her. Det er bare så vildt ubehageligt!

  4. Eeeej hvor er det skidt det der… Jeeez…


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *