Spring over navigationen

Indholdsarkiver: John Adams

En kindhest og en ørefigen

Bang! Pow! Næverne sidder løst! Seksløberne forlader velsmurte deres hylstre som ræven, der hører jagthundenes glammen! Snart er hele scenen et kaotisk rod af afrevne lemmer, blå øjne, blomkålsører og boksernæser. Basil Pouledouris leverer soundtracket, da den muskuløse barbar, hvis familie blev brændt i syd, kaster en spisebordsstol gennem kraniet på en galakseblaffer fra Metavenus-7, hvilket får jadegrønne kraniefragmenter til at regne ned over de nærmeste forsamlede. Den her Baresso er ikke stor nok til dem alle.

Download episode #033 før de andre!

Vi fortsætter succesen! Denne gang krydser vi hvæssede halepigge og syreblod med Aliens vs. Predator: Classic 2000. Vi satser klogeligt på lovens lange arm, når Judge Dredd tager sig en ophedet diskussion om juridiske spidsfindigheder med Judge Death i 2000 AD. Og endelig krydser Andreas Schnaas flækkekniv, hækkesakse, tænder og kropsdele med alt hvad der kan kravle og gå som besidder et minimum af blodige bløddele i den blodbestænkede cage fight mellem Violent Shit og Karl the Butcher vs Axe.

Indholdsfortegnelse for episode #033
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:25:42 – Aliens vs. Predator: Classic 2000
00:48:18 – Judge Dredd
01:13:14 – Violent Shit vs. Karl the Butcher vs Axe
02:02:20 – Lytterpost og farvel & tak

Det var alt for denne gang. Ønsker du at dele en ammestuehistorie eller et skjaldekvad med os, kan du gøre det via vores e-post (og jo, Dan nævnte adressen i afsnittet, det gik bare så hurtigt, at du ikke kunne høre det) eller i DDKK’s Salon. Temagætningskonkurrencens sidste frist er den 14. december, så skynd dig at slå til!

Som vi nævner i programmet, vil vi i fremtiden ikke udkommer hver mandag, men derimod hver tirsdag. Vi ses således først om 15 dage, tirsdag den 6. december 2011. Hvis du bliver for døllet af savnet, kan du ikke lade dig underrette via RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Depression, død og dadleri

Jeg har opdaget en horribel, næsten brutal podcast, som jeg kun kan anbefale til mænd af overmåde vital konstitution. Den falder ind i øregangene mod hjernen, og når den ikke finder andet til stede, går den til angreb på de snørklede og sirlige, fløjlsbløde overflader. Den vrider og fordrejer hjernen, som en hun-python, der tilbeder sin gud. Den brutaliserer den smukke hjernehinde som en kusk misbruger ponyer. Jeg anbefalede den til en ven, som var i knibe: Han troede, at han var blevet forgiftet, og måtte holde sengen.

Download episode #029, godt blandet op med vand.

Det er tid til stimulanser, når DDKK Podcast angriber Jim Jarmusch’ kavalkade af lommefilosofiske kortfilm, Coffee and Cigarettes, Shannon Wheelers elskelige antihelt Too Much Coffee Man, Everett Pecks alt andet end elskelige antihelt Duckman og endelig skovens ånde ond i David Lynch’ Twin Peaks: Fire Walk with Me.

Indholdsfortegnelse for episode #029
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:35:50 – Coffee and Cigarettes
00:59:48 – Too Much Coffee Man’s Guide for the Perplexed
01:14:39 – Duckman
01:33:42 – Twin Peaks: Fire Walk with Me
02:03:49 – Lytterpost og farvel & tak

Send os dine kommentarer til denne og tidligere episoder på podcast@kaffeklubben.org eller i Salonen, og husk at besvare lytterspørgsmålet: Hvilken Teenage Mutant Ninja Turtle ville vinde i en slåskamp? Vi er tilbage om fjorten dage, mandag den 10. oktober 2011, hvilket ikke vil fremgå af vores RSS, af iTunes eller af DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders