Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Jack Lemmon

Det startede som en fejltagelse

Syv dage uden flasker, syv flasker om dagen, dagen lang, natten lang, og så op og på arbejde. Beethoven ligger inde i sengen og hamrer bajere, mens stensuppen koger over, skriver ned og kaster op. Spændetrøjen sidder stramt om livet, men i det mindste er man fri for virkelighedens snærende bånd, og det skulle jo være så godt for fordøjelsen. Af med kasketten, af med håret, barnet ud med badevandet, for klager kan man altid få. Det gik måske nok for langsomt, men det gik dog  over, så nu er der bare verdens forfærdelige, fornedrede hæslighed at forholde sig til.

Download episode #051 så ædrueligt som muligt.

På bedste indremissionske vis tager vi i denne episode alkoholisme op som tema. Jonathan Ames har skrevet en autobiografisk tegneserie, hvori han stolt erklærer, at han er The Alcoholic, men kan han nu også leve op til det? Jack Lemmon vil jo bare så gerne præsentere Lee Remick for den fornøjelse, der er en Brandy Alexander, så hvordan kunne det gå så galt i filmen Days of Wine and Roses fra 1962? Charles Bukowski slår gækken løs som forulempet tandhjul i maskineriet i Post Office fra 1971, men har han måske væddet på den forkerte hest? God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:26:20 – Jonathan Ames: The Alcoholic
00:47:04 – Days of Wine and Roses
01:08:48 – Charles Bukowski: Post Office
01:28:52 – Lytterpost og farvel & tak

Hvis du har brug for hjælp til at komme ud af dit misbrug eller vil minde os vores glemte medmenneskelighed, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi vender tilbage om 14. dage, tirsdag den 14. august 2012, og der er ikke mnemotiske håndsrækninger i form af RSS, iTunes og ddkkpodcast.dk.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders