Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Fallen Angel

Af Person er Geniet gemeenlig Nar

Shen Yu samlede hænderne på ryggen og lod sit blik feje hen ad korridorerne og tankerne vandre tilbage til dengang, man stadig kunne se de stålblanke overflader under det tykke støvlag. Han var stadig ikke sikker på, om det var ondskaben eller genialiteten, det havde knebet med, men efter flere årtier alene i det kolossale kompleks var han blevet enig med sig selv om, at det nok var lidt af begge dele. Han ville aldrig komme til at leve op til sin fars drømme, men måske var det tid til at leve for sin egen skyld. Åbne et lille bageri.

Download episode #074 på både genialt og ondt her

Onde genier indtager rampelyset i denne episode. Først sætter vi os selv i deres sko i den tålmodighedstestende verdensdominans-simulator Evil Genius. Dernæst giver Mark Millar og Steve McNiven chancen for at lave det sejeste, de overhovedet kan, i den seje sejhedstegneserie, Nemesis (det er vist latin for sejt). Og til sidst viser Fritz Lang os, hvordan den ged skal barberes, med det hypnotiserende superskurke-epos, Das Testament des Dr. Mabuse. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:21:01 – Evil Genius
00:39:55 – Nemesis
01:00:02 – Das Testament des Dr. Mabuse
01:18:50 – Lytterpost og farvel & tak

Det var det. Vil du fortælle os om din egen mesterplan for overtagelse af verdensherredømmet, eller har du kommentarer til denne eller tidligere episoder, kan du skrive en besked her på siden, eller sende en e-post til post@ddkkpodcast.dk. Vi er som altid tilbage igen om 14 dage, onsdag den 3. juli 2013.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

I 7 sind i ruinerne af Neo-Tokyo

Som titlen antyder sender vi denne gang direkte fra ruinerne af Neo-Tokyo i det herrens år 2019. Vi følte at det ville give større gravitas til vores diskussion af Otomo Katsuhiros banebrydende, men måske lettere forvirrede anime Akira fra 1988.

Download DDKK Podcast #007 her!

Rejsen frem i tiden har vi naturligvis taget i en tidsmaskine, vi har skriblet i Super Scribblenauts, bare for at teste om efterfølgeren til det højt besungne DS-spil er sjovere end originalen. Geografisk bevæger vi os ved hjælp af en bus fra 1934, hvor vi støder på Claudette Colbert og Clark Gable, hvilket er en oplagt mulighed for at diskutere hvor screwball-agtig deres mesterlige screwball-komedie It Happened One Night egentlig er. Efter at have rodet os ind i så overkompliceret og forvrøvlet undskyldning for at lave en podcast, må vi lade den nye Superman fra Superman: Earth One forsøge at redde kastanjerne ud af ilden, bare for at se om han kan hamle op med den gode gamle.

Indholdsfortegnelse for Episode #007!
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:12:13 – Superman: Earth One
00:38:02 – Screwball-komedier, især It Happened One Night
01:02:05 – Super Scribblenauts
01:13:24 – Akira
01:33:25 – Lytterpost og farvel & tak

På trods af vore utallige eventyr gennem tid og rum kan I altid skrive til os via vor e-post-adresse eller ved hjælp af forhåndenværende sides kommentardippedutter. I den uge har redaktionen intet, intet, at undskylde for!

Vi vil fortælle mere om vore spændende eventyr i episode #008 den 6. december 2010. Skulle du selv have for travlt med et liv med internationale intriger og mysterier til at tjekke her, kan du benytte dig af vort RSS feed eller noget som kaldes iTunes.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders