Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Castlevania: Dawn of Sorrow

Gamle drenge

Der var kun en ting, der var blevet lettere med alderen, og det var at resignere. Da Orla hørte sine led knage og brage, bortset fra dem, der knirkede, da han forsøgte at rejse sig op, overvejede han det endnu engang. Men for en gammel dreng som ham, en gammel slagterhund, var der kun et at gøre, og det var at komme op at stå igen, komme ud i regnen, trave igennem den, som var den et tiltrængt grødomslag, indtil han fandt sit næste offer, indtil han igen skulle igennem rutinen, ritualet, før han igen skulle vende tilbage til det, der var engang. En gang til.

Download episode #052 her, før den bliver for gammel

Med det her afsnit har vi lavet podcast i lige præcis to år. Et hver 2. uge i 104 uger. Derfor skal temaet selvfølgelig være gamle fyre. Vi starter med et dystert blik ud i fremtiden, hvor børn kører på motorcykler med gatling-geværer og Superman kun kan tænke på alle drengene i Normandiet, som det skildres i Superman: At Earth’s End. Dernæst tåger vi os gennem de endeløse, forvrøvlede monologer og det knivskarpe klarsyn i Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots. Og endelig lader vi os spærre inde i 15 minutter sammen med fulde, dødbringende Oh Dae-su i Chan Wook-Parks hævn-epos OldBoy. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:26:55 – Superman: At Earth’s End
00:51:24 – Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots
01:18:06 – OldBoy
01:45:20 – Farvel & tak

Er du selv sur over, hvor gammel du er, eller synes du, at nogle gamle fjolser som os skulle holde vores mund, så kan du skrive en kommentar her på siden eller en e-post til adressen post@ddkkpodcast.dk. Vi er tilbage igen om 14 dage, altså tirsdag den 28. august 2012, og det vil selvfølgelig ikke blive bekendtgjort via RSS, iTunes og ddkkpodcast.dk.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders