Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Black Books

Karafler, containere og kværulanter

Blod! Blod overalt! Nej, vent, det er vist bare maling. Satans også! Så har pelsdyrsaktivister igen sneget sig ind i mit køkken og overhældt vægge, skabe, borde, mikrobølgeovne og stavblendere med rød maling. Eller er det ketchup? Gik det virkelig så galt med den burger i går? Nej, ketchup ville være størknet nu. Det må være blod. Det friske blod, som jeg konstant må male min væg med, så det ikke trænger igennem fra det hinsides …

Download episode #028 fra det hinsides!

I denne uge takler vi, hen over et vådt underlag, den britiske antikvariatkomedie Black Books, den amerikanske eksistenskomedie Sideways, den grynede skraldetragedie Trash Humpers og det japanske fjollodrama The Drops of God / 神の雫 / Les Gouttes de Dieu. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse for episode #028
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:29:01 – Black Books
00:48:16 – Sideways
01:18:55 – Trash Humpers
01:35:39 – The Drops of God / 神の雫 / Les Gouttes de Dieu
01:52:30 – Lytterpost og farvel & tak

Vi modtager med kyshånd kommentarer, temagæt, ris, ros til denne og tidligere episoder, og dit yndlingsøjeblik i Twin Peaks, både i DDKK’s Salon og på vores e-post. Vi er tilbage igen om 14 dage, den 26. september 2011, og vi glæder os til at se dig igen.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Torturbødler, teenagere og tørre tæsk

For dig, min, hvis ikke kære, så i hvert fald værdsatte, læser, må mine gerninger fremstå forkvaklede, gale og uforståelige, men jeg forsikrer, at begivenhedernes tragiske afslutning udsprang af de allerbedste intentioner. Jeg forventer ikke tilgivelse, men et forfængeligt håb om forståelse nægter at slukkes, før jeg i hvert fald har forsøgt en forklaring, en udredelse af hvordan det kunne gå så grufuldt galt, en sand og uforkortet beretning om hvordan det gik fra et dybfølt ønske om retfærdighed, som nærmede sig vanvid, til en otte forbrændte fedtbjerge, iklædt hør og tjære, som dingler fra en lysekrone.

Download en hævngerrig episode #026 her!

Denne gang skal vi vurdere størrelsen af det brød, Kevin Tancharoen slog op med Mortal Kombat: Rebirth, og hvordan hans ovn efterfølgende formåede at bage Mortal Kombat: Legacy. Sammen med Duncan, den balancesvage protagonist i Dark Castle, skal vi forsøge at hoppe og lande på en trappe, uden at dø. Vi skal se, om vi kan holde os vågne helt til solopgang i selskab med de to ejegode teenagere i Richard Linklaters Before Sunrise. Og endelig skal vi rigtig hygge os, når Edgar Allan Poe fortæller en af sine gode, gamle historier om dværge, orangutanger og hævn i “Hop-Frog; Or, the Eight Chained Ourangoutangs”.

Indholdsfortegnelse for episode #026
00:15:57 – Mortal Kombat: Rebirth + Legacy
00:41:15 – Dark Castle
00:50:50 – Before Sunrise
01:11:14 – Hop-Frog; Or, the Eight Chained Ourangoutangs
01:29:53 – Lytterpost og farvel & tak

Har du kommentarer eller spørgsmål til dette eller tidligere afsnit, eller mener du at have regnet ud, hvad episodens tema er, så hører vi meget gerne fra dig. Du kan skrive en e-post, eller du kan deltage i diskussionen i DDKKs dejlige Salon. Vi er tilbage om 14 dage, den 29. august 2011, og du kan ikke følge med via RSS, iTunes, Facebook, Twitter eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders