Konger, kanaljer og kommunikationsproblemer
Det siges, at med store kræfter følger et stort ansvar. Det siges, at maven bliver mæt før øjnene. Det siges, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Det siges, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig. Det siges, at man ikke skal dømme en anden, førend man har gået ti mil i deres mokkasiner. Men passer det?
Download DDKK Podcast #023 med omtanke
For DDKK Podcasts værter er det blevet tid til at diskutere, hvorvidt Sean Connery er et tilstrækkeligt stort maskulint ikon til at ødelægge The Man Who Would Be King. Hvorvidt det japanske strategiske rollespil med den mundrette titel Valkyrie Profile: Covenant of the Plume er mere svært end det er mærkeligt, eller vice versa. Hvorvidt Death Note er den mest nervepirrende spændende anime til dato. Hvorvidt den modbydelige A God Somewheres moralske dilemmaer er interessant for personer, der har læst superhelte-tegneserier i mindre end 10 år. God fornøjelse!
Indholdsfortegnelse for Episode #023
00:00:00 – Goddag & velkommen
$C:/b:*j – The Man Who Would Be King
>-:EE:io – Valkyrie Profile: Covenant of the Plume
Pd:3:p) – Death Note
We:-p:|^ – A God Somewhere
_X:VN:Yw – Farvel & tak
* Indholdsfortegnelsen for denne episode er muligvis ikke 100% korrekt, og bare rolig, den er faktisk ikke 5 timer lang. Jeg ved ikke, hvad der er galt. Spørg Anders.
Hvis du har lyst til at diskutere aftenens episode med os, eller hvis du har gættet hvad temaet er, så kan du skrive et brev på podcast@kaffeklubben.org eller en besked i DDKKs tilforladelige Salon. Det næste afsnit udkommer den 18. juni 2011, og du kan ikke få besked via RSS, iTunes eller DDKK.
Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders