Spring over navigationen

Indholdsarkiver: The Saragossa Manuscript

Bare en langsom aften

Der havde været stille i så mange år, at den del af nervesystemet, der opfatter begivenheder, var rustet helt fast og måtte knirke i gang som gammelt maskineri. Der var sådan set ingen begivenhed endnu, men der var en form for sitren i luften, en forudanelse, fuldstændigt udefineret og flygtig som damp. Ikke desto mindre skabte den frygt, ikke mindst fordi begivenheder var så uvante. Alle steder stod efterladte kaffekopper på terrasserne, efterladte spader i deres huller, efterladte cykler i den nærmeste busk.

Download episode #036 begivenhedsløst

Det er nytårsepisoden, og som der er tradition for, har vi skiftet et af vore emner ud med en gang ustruktureret meta-sniksnak om det forgangne år for DDKK Podcast. Inden vi når til den del, skal vi dog tale om den britiske samfundssatiriske og noget ujævne miniserie Black Mirror, og Frank Millers seneste pinlige og samfundsfjendske opus Holy Terror. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse for episode #036
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:30:33 – Black Mirror
00:52:28 – Holy Terror
01:17:00 – Ustruktureret meta-sniksnak
01:53:25 – Lytterpost og farvel & tak

I forbindelse med den ustrukturerede meta-sniksnak henviser vi til DDKK Podcast Public Service-redegørelse 2011, som du bør downloade og have for øje, mens du lytter til episoden. Anders henviser under diskussionen af Holy Terror til et youtube-klip med Frank Miller, som du kan se her, hvis du vil have syn for sagen.

Har du nytårsforsæt eller beretninger om moralske tømmermænd, kan du sende dem til podcast@kaffeklubben.org eller notere dem i DDKK’s Salon. Vi er som sædvanligt tilbage om fjorten dage, tirsdag den 17. januar 2012, og du kan få besked via RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil

Sort uheld

Man vågner i en køjeseng man ikke kender og slår prompte hovedet imod sengen ovenover. Mens man drikker sin morgenkaffe knækker hanken pludselig af koppen, som med sit nedslag knuser underkoppen og sprøjter kaffe udover både blondedugen og din nye, hvide skjorte. Mens du strammer snørebåndet sprænger det, og du lander tungt, lige på halebenet. Regnen siler ned, og bussen kører ufortrødent forbi dit busstoppested med høj fart, så du tilsøles af det grumsede gadevand. Det må være den 13.

Download DDKK Podcast #013 med forsigtighed!

Vi var godt i gang med at optage karrierens bedste afsnit, med fyndige segues, knivskarp kommentar og vidtløftigt vid. Sådan gik det i cirka en time, indtil vi havde udtømt og gennemanalyseret tre af vore fire emner. Og så opdagede vi, at vi havde glemt at optage. Man vil derfor bemærke at afsnit #013 er ret kort i forhold til hvad det plejer at være. Vi har dog lyngennemgange af både The Saragossa Manuscript, en forfærdelig og forfærdeligt lang, polsk film fra 60’erne, Bob’s Burgers, en hyggelig, uforpligtende tegnefilm og Rhythm Heaven, det mest rytmiske af alle rytmespil til Nintendo DS. Dernæst gennemgår vi grundigt tegneserien Elephantmen, og trøster os til sidst med lidt lytterpost.

Indholdsfortegnelse for Episode #013
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:02:22 – The Saragossa Manuscript
00:03:07 – Bob’s Burgers
00:03:43 – Rhythm Heaven
00:04:38 – Elephantmen
00:29:09 – Lytterpost og farvel & tak

Download DDKK Podcast #013 med forsigtighed!

Hvis du skulle have lyst til lette vor byrde, salve vor sorg, eller at skælde os ud for at være så dårligeuheldige, skal du skrive til kaffekulen@ddkkpodcast.dk eller i vores kommentarer.

Hvis vi overlever så længe skulle vi gerne være tilbage med et nyt afsnit mandag, den 28. februar, 2011. Du kan få fat i det næste afsnit ved hjælp af vort RSS-feed, iTunes eller ddkkpodcast.dk.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil