Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Superman

Gamle drenge

Der var kun en ting, der var blevet lettere med alderen, og det var at resignere. Da Orla hørte sine led knage og brage, bortset fra dem, der knirkede, da han forsøgte at rejse sig op, overvejede han det endnu engang. Men for en gammel dreng som ham, en gammel slagterhund, og det var at komme op at stå igen, komme ud i regnen, trave igennem den, som var den et tiltrængt grødomslag, indtil han fandt sit næste offer, indtil han igen skulle igennem rutinen, ritualet, før han igen skulle vende tilbage til det, der var engang. En gang til.

Download episode #052 her, før den bliver for gammel

Med det her afsnit har vi lavet podcast i lige præcis to år. Et hver 2. uge i 104 uger. Derfor skal temaet selvfølgelig være gamle fyre. Vi starter med et dystert blik ud i fremtiden, hvor børn kører på motorcykler med gatling-geværer og Superman kun kan tænke på alle drengene i Normandiet, som det skildres i Superman: At Earth’s End. Dernæst tåger vi os gennem de endeløse, forvrøvlede monologer og det knivskarpe klarsyn i Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots. Og endelig lader vi os spærre inde i 15 minutter sammen med fulde, dødbringende Oh Dae-su i Chan Wook-Parks hævn-epos OldBoy. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:26:55 – Superman: At Earth’s End
00:51:24 – Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots
01:18:06 – OldBoy
01:45:20 – Farvel & tak

Er du selv sur over, hvor gammel du er, eller synes du, at nogle gamle fjolser som os skulle holde vores mund, så kan du skrive en kommentar her på siden eller en e-post til adressen nogetgammeltlort@ddkkpodcast.dk. Vi er tilbage igen om 14 dage, altså tirsdag den 28. august 2012, og det vil selvfølgelig blive bekendtgjort via RSS, iTunes og ddkkpodcast.dk.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Afspil

Hævn, huggerter og hamskifte

Det er blevet mandag, og dermed er det atter tid til DDKK Podcast. Vi fortsætter vores tema-tilgang til at lave podcast, men denne gang er temaet en hemmelighed! Kan du gætte temaet? Så skriv til os med dit bud, så kan det være du ender med at blive hyldet. I radioen!

Download Episode #018 i dølgsmål!

Den første ledetråd er selvfølgelig emnerne. pöddes følelser omkring at se ultravoldelige og -fjollede anime-serier om alt for store sværd kommer frem i lyset, når vi diskutere Berserk. Vi står til søs, til alles store overraskelse på jagt efter hævn og vores forsvundne familie, og ikke bare efter guld, i genindspilningen af klassikeren Pirates! fra 2004. Så vender vi for en kort bemærkning tilbage til skyggetemaet, når vi sammen med Kull the Conqueror, a.k.a. Kull the Atlantean, går på jagt efter formskiftende “schlangemänn” i Robert E. Howards The Shadow Kingdom. Og endelig tager vi med på (endnu) et rask lille hævntogt, med barnevogn og topknude, i Koike Kazuo og Kojima Gosekis Lone Wolf and Cub.

Indholdsfortegnelse for Episode #018
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:26:46 – Berserk
00:42:08 – Sid Meier’s Pirates! (2004)
01:04:40 – Robert E. Howards The Shadow Kingdom
01:17:44 – Koike Kazuo og Kojima Gosekis Lone Wolf and Cub
01:34:00 – Farvel & tak

Der bliver nævnt et par ting, som vi lover links på. Det første er den picareske roman Dan har læst, The Life of Lazarillo de Tormes and of His Fortunes and Adversities, her i en udgave med den spanske tekst side om side med den engelske. Praktisk, ikke?

Den anden er to fremragende stykker musik fra Berserk, introsangen Tell Me Why, af Penpals og outrosangenWaiting So Long, af Silver Fins. Fremragende!

Hvis du har gættet temaet, eller bare har dårlig samvittighed over hvor ensomme vi lyder, når vi taler om lytterpost, så kan du skrive til os på podcast@kaffeklubben.org. Du er også velkommen til at komme med dine kommentarer her på DDKK. Det eneste afsnit udkommer 19. maj 2011, og det vil du ikke gå glip af! Brug derfor vores RSS, din iTunes, eller et overordentligt ambitiøst æggeur.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil