Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Peter David

Depression, død og dadleri

Jeg har opdaget en horribel, næsten brutal podcast, som jeg kun kan anbefale til mænd af overmåde vital konstitution. Den falder ind i øregangene mod hjernen, og når den ikke finder andet til stede, går den til angreb på de snørklede og sirlige, fløjlsbløde overflader. Den vrider og fordrejer hjernen, som en hun-python, der tilbeder sin gud. Den brutaliserer den smukke hjernehinde som en kusk misbruger ponyer. Jeg anbefalede den til en ven, som var i knibe: Han troede, at han var blevet forgiftet, og måtte holde sengen.

Download episode #029, godt blandet op med vand.

Det er tid til stimulanser, når DDKK Podcast angriber Jim Jarmusch’ kavalkade af lommefilosofiske kortfilm, Coffee and Cigarettes, Shannon Wheelers elskelige antihelt Too Much Coffee Man, Everett Pecks alt andet end elskelige antihelt Duckman og endelig skovens ånde ond i David Lynch’ Twin Peaks: Fire Walk with Me.

Indholdsfortegnelse for episode #029
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:35:50 – Coffee and Cigarettes
00:59:48 – Too Much Coffee Man’s Guide for the Perplexed
01:14:39 – Duckman
01:33:42 – Twin Peaks: Fire Walk with Me
02:03:49 – Lytterpost og farvel & tak

Send os dine kommentarer til denne og tidligere episoder på podcast@kaffeklubben.org eller i Salonen, og husk at besvare lytterspørgsmålet: Hvilken Teenage Mutant Ninja Turtle ville vinde i en slåskamp? Vi er tilbage om fjorten dage, mandag den 10. oktober 2011, hvilket vil fremgå af vores RSS, af iTunes og af DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil

Soldater, sabotører og supermænd

“Når du hiver dynen op under næsen hver nat, og godter dig, og gasser dig, og ligger trygt og lunt, så er det på grund af mig. Når du drømmer, og dagdrømmer, og fabulerer, og lommefiloseferer om alt hvad der er godt ved mennesket og forkert ved verden, så er det mig, der giver dig den mulighed. Når du græder krokodilletårer og rasende frustreret angriber alle, som kunne finde på at bruge vold, som overhovedet kunne tænke på at gøre, så er det mig, du angriber. Du sover trygt om natten, fordi rå mænd som mig står klar til at banke skallen ind på alle, som truer dig, med et virkelig skidekæmpestort askebæger.”
– Chuck Orwell Churchill, 20XX

Download trygt DDKK Podcast #027

Der er paramilitær palaver på programmet, når DDKK Podcasts værter i denne uge, med baretten trykket godt ned i panden, takler det nyeste skud på “neurotisk supersoldat”-stammen i Alphas. Det militaristiske vrøvl når nye højder i Alpha Protocol: The Espionage RPG. Horder af frådende blodtørstige afrikanere får en smagsprøve på friheden i Delta Force: Black Hawk Down.

Indholdsfortegnelse for episode #027
00:31:22 – Alphas
00:55:45 – Alpha Protocol: The Espionage RPG
01:16:55 – Delta Force: Black Hawk Down
01:34:01 – The Delta Force
01:57:46 – Farvel & tak

Som vi nævner i slutningen af episoden, vil vi meget gerne høre, hvad du mener om Paul Giamatti, som forberedelse på vores diskussion om Sideways i episode #028. Vi hører selvfølgelig også meget gerne kommentarer og strøtanker om både denne og hedengangne episoder. Din langstrakte korrespondance kan sendes til podcast@kaffeklubben.org eller skrives ind i diskussionen i DDKKs Salon. DDKK Podcast er tilbage igen om 14 dage, mandag den 12. september 2011 på RSS, iTunes og DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil