Spring over navigationen

Indholdsarkiver: No Ordinary Family

Et skilt der står 9 på

Du fryser på perronen som svæver i det blæksorte mørke. Du venter på et tog der aldrig kommer. Der er en bænk. Der er et skilt der står 9 på. Der er en dør til et hus. Huset er i virkeligheden en podcast.

Download DDKK Podcast #009 her!

Den tomme perron står selvfølgelig for Daniel Clowes’ Ghost World, hvor makkerparret Coleslaw & Doppelmeyer er så teenagede at selv en hensygnet podcast-vært må genkalde sig sin ungdom. Toget der aldrig kommer er Joaquin Phoenix, der, præcis som i I’m Still Here, har været her hele tiden. Bænken er ligeså ubrugelig som den bænk George Stobbard undersøger igen og igen i sin søgen efter 3 € til at købe en is for i Broken Sword 2.5: Return of the Templars. Og resten er i og for sig lige meget, da den mest berømte barbar, Conan, alligevel smadrer det hele lige meget hvilket medium han befinder sig i.

Indholdsfortegnelse for Episode #009!
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:15:30 – Broken Sword 2.5: The Return of the Templars
00:30:45 – I’m Still Here
00:50:51 – Conan (Barbaren, ikke detektiven)
01:08:58 – Ghost World
01:28:15 – Lytterpost og farvel & tak

Efter at have hørt programmet vil I føle en helt naturlig trang til at skrive til os og fortælle os hvilken film manden med nunchakuerne er med i. Det kan I gøre på post@ddkkpodcast.dk. Hvis den form for kommunikation er en smule for personlig for jer, kan I også kommentere på livet løs herunder. Den redaktionelle undskyldning tilfalder i denne uge Brendan Adkins, men uden yderligere forklaring.

Vi er tilbage før toget er det, nemlig mandag den 3. januar 2011. For den nyeste køreplan anbefaler vi ikke længere vores RSS-feeds og/eller iTunes’ faciliteter.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Fattigmandens Fantastiske 4

Det er atter blevet en mandag fjorten dage efter en anden mandag, og det vil sige, at det er tid til at samles om stereofonen og lytte til DDKK Podcast.

Download DDKK Podcast #004 her!

I denne uge vil tre veloplagte og -forberedte værter se nærmere på om tre velskabte og/eller -hypede tv-serier er værd at se nærmere på (No Ordinary Family, Terriers og Boardwalk Empire), om man kan lave fremragende tegneserier om kannibalpatiske fødevarestyrelsesagenter (Chew), hvem der ville vinde i en slåskamp i et bur (Ghost Rider eller The Ghost Writer), og inden vi læser lytterposten, ser vi på hvor spinkel en undskyldning man egentlig har brug for for at tale om Fallout.

Indholdsfortegnelse for Episode #004!
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:07:32 – No Ordinary Family
00:22:39 – Terriers
00:32:06 – Boardwalk Empire
00:48:50 – Chew
01:00:47 – Cage Fight: Ghost Rider vs. The Ghost Writer
01:23:14 – Fallout 3
01:50:00 – Breve fra lytterne og farvel & tak

Som sædvanlig håber vi på, at I vil lytte med, opleve velbehag og kommentere, kritisere, diskutere og overveje denne seneste episode, enten i de forhåndenværende kommentarer eller via vores e-post-adresse. Den redaktionelle undskyldning kommer i denne uge fra vores hostingfirma, EDF, som har lidt svært ved at holde styr på det der DNS.

Lige om lidt har vi endnu en nybagt og velduftende episode klar, faktisk allerede den 25. oktober, 2010! Hvis du har svært ved at huske datoer kan du benytte dig af vores RSS feed, og hvis du hellere benytter dig af iTunes end internettet kan du blot søge efter DDKK Podcast i den … maskine.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders