Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Neil Gaiman

Brødre har eet Blod, men ei eet Mod

For guds skyld, lad os sidde på den golde jord og som ulmende brødre vi tale om Karnaks kongers forsmædelige død. I den forgangne faders, den fortabte søns, den hemmelige ånds falmede navne, lad os søge den milde frygt i en barket håndfuld evigt støv, skulder om skælvende skulder mod fordømte odds. Vi varmer os på Aristoteles’ tåbelige ords radioaktive glød og håber, at det spinkle lys er nok til at holde den lille mand fra døren og døden fra den lille kvinde. Vi må bide til det gyldne æble, før dets froglemmelige ord falder langt fra den håbløse stamme.

Afspil

Til denne episode har vi set nærmere på genren “DR’s nye, store dramasatsning” i form af den højstemte slægtskrønike Arvingerne. Vi har forsøgt at spille os til husfred mellem de to uforsonlige, men også uophørligt varulvejagende brødre i det Canadiske hytteforsvarsspil Sang-Froid. Og vi har varmet os på den iskolde bromance i den russiske fjeldthriller How I Ended This Summer. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:26:12 – Arvingerne
00:48:48 – Sang-Froid
01:04:46 – How I Ended This Summer
01:27:25 – Lytterpost og farvel & tak

I forbindelse med oplæsningen af posten diskuteres et vist billede af en vis elastiksamling. Har du en rigtig god historie om din bror eller elastikker eller nogle russere, der ikke har noget med noget at gøre, eller har kommentarer eller kritik til denne eller tidligere tiders episoder, så kan du sende et brev til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 29. januar 2014.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Navne glemmes som Sne, der faldt i Fjor

En rose ville dufte lige så godt, selvom den hed noget andet. Det vil gamle Billy Rystespyd i hvert fald have os til at tro, men i følge et nok nyere ordsprog har kært barn mange navne. Deraf kan vi udlede, at det har et mindre hadet barn ikke, og dermed at jo flere navne et barn har, jo bedre et barn er det! Mit barn, Reginald Fribytter Montecarlo Delirium Excalibur Væselhvin Bob Feuerwerk Valsalva, må derfor være det bedste barn, på trods af, at han lige nu er indsmurt i resterne af 40.000 Østerbro-mødre efter en mindre dikkedar med superkræfter.

Afspil

Sommetider hedder en ting en ting, indtil den pludselig hedder noget andet. Det er temaet for denne episode. Derfor skal vi sobert og seriøst samtale om det japanske stripperdukkehus Big Tits Zombie (også kendt som The Big Tits Dragon, The Big Tits Dragon: Hot Spring Zombies vs. Strippers 5, Big Tits Zombies – Boobs to Die For, DD Dragon, Zombie Stripper Apocalypse, Nippon Splatterotics 1 og The Big Tits Dragon 3-D). Vi skal hævne verdens uretfærdighed med olferter og sheriffstjerner i Bully (også kendt som Canis Canem Edit). Og så vi have et kort epileptisk begejstringsanfald over Alan Moores Miracleman (som i virkeligheden hedder Marvelman). God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:34:44 – Big Tits Zombie
00:53:22 – Bully
01:26:56 – Miracleman
01:50:24 – Lytterpost og farvel & tak

Det var alt for denne gang. Har du et nyt navn til pöddeAnders, en hulemandsfilm til Dan eller ubehageligt nærgående spørgsmål om Jacks forhold til Dungeon Crawl Stone Soup (eller nogen som helst andre former for kommentarer til denne eller tidligere episoder), kan du sende dem til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 20. november 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Skumle Hule, hvor Heltes Been sig skjule

Ud af hulens dybe gab lyder en spinkel, klirrende lyd, som mønter af glas, der falder på en marmorbuste. Det er lyden af drømmene og tankerne, der ikke længere er så hemmelige, som de har været. Her i hulen kommer de for en dag, men som det eneste, naturligvis. Kaptajn Stanley tager endnu et pulver og stirrer blindt ud i mørket, som han altid har gjort, og under ham udvider jorden sig. Det hule indre spreder sig, men i det mindste lyder klippernes knasen og knirken ind i mellem som en klarinet. For meget er usagt, og for lidt forklaret.

Afspil

I denne episode holder vi hus med huler, og derfor ser vi den særdeles symbolske austral-western The Proposition, der er skrevet af den navnkundige Nick Cave, vi spiller den underfundigt underjordiske hulebiografi The Cave, og vi læser Batman-odyseen Batman Odyssey, som … Ja, det skal vist høres, før man tror det. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:20:10 – The Proposition
00:44:42 – The Cave
01:09:25 – Batman: Odyssey
01:29:54 – Lytterpost og farvel & tak

Jack lover i løbet af episoden en lille billedserie, der kan tjene til at belyse Philip Seymour Hoffmans skuespillergeni. Det forefindes her: PSH – Real Fucking Acting.

Har du dine egne teorier om jordens indre eller vil du gerne kommentere denne eller tidligere episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller lægge en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 28. august 2013.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders