Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Green Lantern

Vi må gå nu

Du sidder med dit øje fast klemt i, og venter på det tidspunkt, hvor du må gå. Du er omgivet af mennesker, du aldrig kommer til at kende, men alligevel må du tage afsted for at sprede ordet om det, du har fundet. Den lune brise kærtegner din skaldede isse, ligesom den kærtegner den golde jord, der omgiver dig. Tiden til navne er forbi, ligesom tiden til at vide og dø. Du må efterlade alt, hvad du har kendt, men jeg ved, at din tid først lige er begyndt. Kan den blive det, du vil have? Kan den blive alt?

Download episode #049 for at få svaret.

I denne episode har vi som tema valgt et af de emner, som er allermest oppe i tiden, som er helt centralt for zeitgeisten, så at sige, nemlige “skaldede mænd med tal som navne”. Vi starter med Garth Ennis’ superhelte-satire The Boys, fortsætter med George Lucas’ robotdebut THX 1138 og slutter med den danske spilsucces Hitman: Blood Money.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:23:46 – The Boys
00:45:05 – THX 1138
01:05:00 – Hitman: Blood Money
01:24:58 – Skaldet meta-sniksnak, lytterpost og farvel & tak

Hvis du vil dele dine personlige sejre og nederlag med os, kan du skrive til  tabt@ddkkpodcast.dk eller i en kommentar her på siden. Vi er tilbage om fjorten dage, men langt fra som sædvanligt! I anledning af vores episode #050 vil vi nemlig den 17. juni 2012 transmittere en helt særlig, direkte lytteroplevelse! Der vil være nærmere detaljer om, hvordan du kan deltage i dette festfyrværkeri af fest af sjov, når vi nærmer os datoen. Hold derfor øje med din RSS-læser eller ddkkpodcast.dk! Din iTunes kommer næppe til at være nogen nytte til i denne sammenhæng.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Afspil

Skam, skruer og skolopendere

Så har DDKK Podcast præsteret intet mindre end 20 episoder! I dagens anledning har vi ladet en bruger bestemme temaet, og de resulterende emner illustrerer med al ønskelig tydelighed, at det skal vi aldrig, aldrig, gøre igen. Det forhindrer os dog ikke i at gå til opgaven med næsten orgiastisk ildhu, fotografisk hukommelse, solidaritet med arbejderne og en drøm. En drøm om det perfekte menneske.

Download Episode #020 med et gran salt!

I denne uge går vi i kødet på Trey Parker og Matt Stones Orgazmo, som på indtil flere måder går efter den lavthængende frugt. Vi kæmper os igennem Tekken 4 i rollen som Combot, et tydeligt tegn på, at man har en skrue løs. Vi huleforsker os igennem Strit og stumme, med alt hvad det indebærer af stalinistiske fristelser. Og programmet peristaltiske bagstykke bliver Tom Six’ bedste film til dato, The Human Centipede.

Indholdsfortegnelse for Episode #020
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:26:26 – Orgazmo
00:42:35 – Combots eventyr i Tekken 4
00:54:33 – Strit og stumme
01:14:07 – The Human Centipede
01:45:21 – Farvel & tak

Hvis du har kommentarer, eller har gættet hvad episodens tema var, så skal vi bede dig sende et brev til vores e-post-adresse, eller skrive en kommentar i DDKKs Salon. Det næste afsnit vil være på gaden mandag d. 6. juni 2011, og du kan som sædvanlig holde dig orienteret vha. RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
(The Human Centi)pödde, Dan og Jack

Afspil