Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Bioshock: Infinite

Svanesangen

Nu ligger du nøgen og skrumpen og fæl, men for 1388 dage siden tog du bladet fra munden og sprang ud som en anden kværulerende solsikke. Du var en podcast om dette og hint, fyldt med miskmask og krimskrams, men blottet for mål og med, og nu er du død. Ak, kære podcast, vi kendte dig godt. En fyr med endeløse roer og talrige bær, og sågar Lars Bom nok til både gården og gaden. Men du er død, så ung og skøn, som alt på denne jord, og tilbage har vi ikke engang den egepæl, hvormed du blev mosen trolovet.

Afspil

Temaet for denne episode er, at det er den sidste. Den blev derfor optaget foran et vaskeægte publikum af kød og blod i Nordvest, og er derfor en kende kortere og anderledes. Men vi havde set Sandra Bullocks hundeimitation i det middelmådige rumskraldedrama Gravity. Vi havde spillet det rædselsfulde hyldestdigt til at save folk i hovedet, som hedder Bioshock Infinite. Og vi havde genset David Lynchs sjælesørgende sorte-som-natten-på-en-måneløs-nat tragikomedie Twin Peaks. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:03:45 – Gravity
00:23:27 – Bioshock Infinite
00:44:37 – Twin Peaks
00:56:08 – Spørgsmål fra publikum og farvel for evigt

Det var alt for evigt. Tusind tak til dig, kære lytter, for at have hørt en eller flere af vores podcasts. Vi er virkeligt glade for dig. Har du kommentarer til denne eller tidligere episoder, er du velkommen til at sende dem til post@ddkkpodcast.dk, men du bliver ikke læst op i radioen. Vi skal nok svare, dog.

En særlig tak til Mette Andreasen, som har produceret episoden (tro mig, vi lyder meget værre i virkeligheden), og til Troels Høegh, foruden hvem vi måtte have optaget episoden med blikdåser med snore i.

Tak for alt
Dan, Jack og Anders

Lidet glad ved at sidde i den lumre Stad

“Det her er min by,” mumlede den fallerede noir-helt til sit fallerede bourbonglas. Nok var han forbitret og trøstesløs, men dybt i hans bryst brændte kærlig– “Hov! Stop det der! Show, don’t tell!”, udbrød han pludseligt. Hmm. Barens andre gæster lod ham, belært af erfaring, være alene. Han var altid alene, bortset fra det fallerede fotografi, han altid knugede i hånden. “Ærgerligt, at du ikke kan finde på en lidt større kliché,” tilføjede han. “Sarkastisk.” Tilføjede han sarkastisk. “Glemte du ikke et ‘falleret’ der et sted?” … Uden varsel springer han op og løber gennem bybilledet, forbi et par ortodokse jøder.

Download episode #071 som indre monolog her.

I denne episode vil vi gerne tale om byer. Eller, om navne på byer. Eller, om andre ting, der hedder det samme som byer. Det drejer sig for eksempel om det tværmediale misfostereksperiment, Defiance, som det udmønter sig som såkaldt science fiction-serie. Det kunne også være de åbne vidder i det nukleart nivellerede Las Vegas, som det tager sig ud i Fallout: New Vegas. Og endelig kunne det, måske, være i form af det romantiske kortfilms-miskmask som er Paris, je t’aime. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:27:29 – Defiance
00:53:44 – Fallout: New Vegas
01:14:15 – Paris, je t’aime
01:39:57 – Farvel & tak

Skulle vi mod forventning ikke have nævnt din hjemby, eller har du andre kommentarer eller tilføjelser til vores lille radiogram, så kan du enten aflevere dem her eller sende dem til post@ddkkpodcast.dk. Vi er som altid tilbage igen om 14 dage, onsdag den 22. maj 2013.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil

En Slurk Poesie var hip som hop

Hiphoppens vej findes i døden. Hver dag må man meditere over den uundgåelige ost. Hver dag, når ens krop og sind er i hvile, bør man meditere over emmentaler, gouda, gruyere, havarti og syntetiske osteprodukter med habanero. Man bør tænke på at spise en hel Guld-Mammen i sorg over Henry Rollins’ død. Man må filosofere over, hvorvidt sand ost findes i frygt, som Snoop Dogg ville sige, eller om D-Mobs lære om respekt som den sande ost indeholder en større, sandere sandhed. Og hver dag må man uophørligt betragte sig selv som værende ost. Dette er substansen i hiphoppens vej.

Download episode #070 med et fedt flow her.

I denne episode gør vi, hvad det nu end er, man gør med den gamle skole. Med vor store ekspertise inden for hiphop vil vi diskutere Odd Future Wolf Gang Kill Them Alls gesamtkunstwerk, som det kommer til udtryk i reality-sketchshowet Loiter Squad. Så tager vi fat i Jim Jarmusch’ adstadige, hiphoppede samurai-lystspil Ghost Dog: The Way of the Samurai. Og vi slutter af med kampspillet, der en gang for alle kan afgøre, hvem der ville vinde i en slåskamp: Tracy “Ice-T” Morrow eller Henry Rollins, Def Jam: Fight for NY. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:25:31 – Loiter Squad
00:51:02 – Ghost Dog
01:17:36 – Def Jam: Fight for NY
01:38:37 – Lytterpost og farvel & tak

Det var alt for denne gang, og vist også alt, hvad der er at sige om hiphop, ikke? Skulle du have kommentarer eller bare et fedt beat, kan du sende det til post@ddkkpodcast.dk eller aflevere det i en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 8. maj 2013.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil