Spring over navigationen

Brødre har eet Blod, men ei eet Mod

For guds skyld, lad os sidde på den golde jord og som ulmende brødre vi tale om Karnaks kongers forsmædelige død. I den forgangne faders, den fortabte søns, den hemmelige ånds falmede navne, lad os søge den milde frygt i en barket håndfuld evigt støv, skulder om skælvende skulder mod fordømte odds. Vi varmer os på Aristoteles’ tåbelige ords radioaktive glød og håber, at det spinkle lys er nok til at holde den lille mand fra døren og døden fra den lille kvinde. Vi må bide til det gyldne æble, før dets froglemmelige ord falder langt fra den håbløse stamme.

Afspil

Til denne episode har vi set nærmere på genren “DR’s nye, store dramasatsning” i form af den højstemte slægtskrønike Arvingerne. Vi har forsøgt at spille os til husfred mellem de to uforsonlige, men også uophørligt varulvejagende brødre i det Canadiske hytteforsvarsspil Sang-Froid. Og vi har varmet os på den iskolde bromance i den russiske fjeldthriller How I Ended This Summer. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:26:12 – Arvingerne
00:48:48 – Sang-Froid
01:04:46 – How I Ended This Summer
01:27:25 – Lytterpost og farvel & tak

I forbindelse med oplæsningen af posten diskuteres et vist billede af en vis elastiksamling. Har du en rigtig god historie om din bror eller elastikker eller nogle russere, der ikke har noget med noget at gøre, eller har kommentarer eller kritik til denne eller tidligere tiders episoder, så kan du sende et brev til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 29. januar 2014.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *