Spring over navigationen

Men i det Sorte seer jeg intet Helved

Det eneste, der så sortere ud end deres kaffe og deres humør, var udsigterne til at slippe helskindet ud af det her. Selvom stjernerne stadig kunne skimtes til den ene side, så var alt lys fra den anden nu fanget i det sorte huls begivenhedshorisont, slugt som spillefuglens formue af sort uheld. Der var kun tilbage at vente på, at deres fartøj løb tør for brændstof, så denne sorte komedie endelig kunne få en ende. Var der noget på den anden side? De kære afdøde, sort sol, historiens sorteste stunder, ens eget sorte selv, samlet i en stor, sort lagune?

Download episode #085 sortnende

I denne episode vender vi tilbage til den sorte skole. Det gør vi med den ameribritiske forvekslingsfarce Orphan Black. Vi sejler op og ned af Amazonas i vores søgen efter de tidligste fossiler af monsterfilm-genren med The Creature from the Black Lagoon. Og så jagter vi på topmoderne vis hoved og hale i det militært pumpede ildkampsinferno Call of Duty: Black Ops II. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:25:43 – Orphan Black
00:43:52 – The Creature from the Black Lagoon
01:02:50 – Call of Duty: Black Ops II
01:34:08 – Lytterpost, og farvel og tak

Hvis du har sortsyn, sortbørshandler eller sorte gryder til salg, eller skulle du have lyst til at kommentere denne eller forgangne episoder, så kan du skrive et brev til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 4. december 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *