Spring over navigationen

Bring dissonansen til tavshed

Forandringen var uundgåelig og nærmede sig med hastige skridt. Det endelige resultat var uforudsigeligt, men ville være gennemgribende. De forvirrende impulser og gådefulde reaktioner, som havde manipuleret både kødet og sindet igennem de sidste måneder havde en markant, teleologisk nuance, og lige meget hvad resultatet blev, så var det det, der var meningen. Lige meget hvad konsekvenserne blev, fra det horrible til det guddommelige, så var der ingen vej uden om. Så lad os tage en kop kaffe mere, og lad os tage et stykke tærte mere.

Download episode #030, desværre uden tærte

Lad os tale om det uhyggeligt banebrydende førstepersonsskydespil System Shock 2. Lad os tale om den 80’er-hippe pengemaskine Teenage Mutant Ninja Turtles. Lad os tale om det hjerteskærende familiedrama Mildred Pierce. Lad os tale om det diabolske special effects-orgie Faust (1926).

Indholdsfortegnelse for episode #030
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:23:33 – System Shock 2
00:52:26 – Teenage Mutant Ninja Turtles
01:30:30 – Mildred Pierce
01:50:27 – Faust (1926)
02:01:38 – Lytterpost og farvel & tak

Sådan! Fortæl os hvad du synes eller hvad du har lyst til via vores e-post eller i DDKK’s Salon. I forbindelse med næste afsnit vil vi meget gerne høre, hvem du helst vil ride bitch bag på en motorcykel. Det kunne evt. være Dennis Hopper?

Det næste afsnit udkommer den 24. oktober 2011, og vi håber, du vil lytte med igen. Notifikationer fås via RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *