Spring over navigationen

Svanesangen

Nu ligger du nøgen og skrumpen og fæl, men for 1388 dage siden tog du bladet fra munden og sprang ud som en anden kværulerende solsikke. Du var en podcast om dette og hint, fyldt med miskmask og krimskrams, men blottet for mål og med, og nu er du død. Ak, kære podcast, vi kendte dig godt. En fyr med endeløse roer og talrige bær, og sågar Lars Bom nok til både gården og gaden. Men du er død, så ung og skøn, som alt på denne jord, og tilbage har vi ikke engang den egepæl, hvormed du blev mosen trolovet.

Afspil

Temaet for denne episode er, at det er den sidste. Den blev derfor optaget foran et vaskeægte publikum af kød og blod i Nordvest, og er derfor en kende kortere og anderledes. Men vi havde set Sandra Bullocks hundeimitation i det middelmådige rumskraldedrama Gravity. Vi havde spillet det rædselsfulde hyldestdigt til at save folk i hovedet, som hedder Bioshock Infinite. Og vi havde genset David Lynchs sjælesørgende sorte-som-natten-på-en-måneløs-nat tragikomedie Twin Peaks. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:03:45 – Gravity
00:23:27 – Bioshock Infinite
00:44:37 – Twin Peaks
00:56:08 – Spørgsmål fra publikum og farvel for evigt

Det var alt for evigt. Tusind tak til dig, kære lytter, for at have hørt en eller flere af vores podcasts. Vi er virkeligt glade for dig. Har du kommentarer til denne eller tidligere episoder, er du velkommen til at sende dem til post@ddkkpodcast.dk, men du bliver ikke læst op i radioen. Vi skal nok svare, dog.

En særlig tak til Mette Andreasen, som har produceret episoden (tro mig, vi lyder meget værre i virkeligheden), og til Troels Høegh, foruden hvem vi måtte have optaget episoden med blikdåser med snore i.

Tak for alt
Dan, Jack og Anders

Den skrabende Lyd af Hundreder Fødder

Hundrede år er lang tid at vente, især når man kun med nød og næppe kan holde sine foryngende og forskønnende dreadlocks på plads med en moderigtig, men ikke synderligt komfortabel hat. Men når det først bliver en dille at skyde sig selv det helt rigtige sted i brystet, så har våbenhandleren ingen hvile, som det gamle ordsprog lyder, og verden, den redder jo ikke sig selv. Der må helt nye kræfter til. Folk som dig og mig. Bortset fra mig. Og dig. Det er et job for klonede gymnasieelever og jo mere sprængfyldte de er med tumorer, desto bedre.

Afspil

I denne episode er temaet selvfølgelig (næsten for oplagt, vil nogle nok mene) 100. Vi har derfor set episode #100 af det amerikanske teenage-okkultistdrama Buffy The Vampire Slayer. Vi sætter det plottekniske vidunder af en 50 Cent-film, Gun, op mod de stormombruste følelsers og hvide jakkesæts holdeplads, 50 Cent-filmen All Things Fall Apart. Og til sidst forvilder vi os ud i den både magiske og realistiske jungle i Gabriel García Márquez’ One Hundred Years of Solitude. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:32:51 – Buffy the Vampire Slayer
00:50:27 – Don’t call it a cage fight: Gun vs. All Things Fall Apart
01:20:48 – One Hundred Years of Solitude
01:48:56 – Lytterpost, og farvel og tak

Det var alt for denne omgang, ikke bare for episoden, men for podcasten, som vi kender den. Vi indspiller selvfølgelig #100 foran et direkte publikum, og DU er inviteret. Vi vil stadig meget gerne høre dine kommentarer om denne på post@ddkkpodcast.dk og de andre 98 episoder, men det bliver ikke læst op for nogen, desværre. Vi er tilbage igen for sidste gang om 14 dage, onsdag den 18. juni 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Enhvers øyne skal forsvinde i deres huller

Nu sejler vi ind i mørket. Ind, gennem og hinsides det. Vi har ingen jordisk chance for at vide, hvor vi er på vej hen, men det kommer ikke til at skorte på hverken munde eller haler på denne tur, næh nej, det er direkte ind i mørkets hjerte, måske på vej til den ultimative viden, måske blot på vej til at miste det sidste af de sjæle, vi har tilbage, men visse skæbner er tilpas grumme til, at det er risikoen værd. Vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for at undslippe den formastelige robot og dens malabariske ordsprog!

Afspil

Temaet for denne episode er sorte huller og mørke sjæle, der jo også er en slags sorte huller, måske? Det rimer i hvert fald næsten på engelsk. Første begiver vi os mod det ukendte i rædderligt robotselskab med Disney-filmen The Black Hole. Derefter venter de knastørre sjæletæsk i det japanske actionrollespil Dark Souls 2. Og til sidst lader vi os besmitte med Charles Burns’ betændte teenagekrønike Black Hole. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:30:52 – The Black Hole
00:54:44 – Dark Souls II
01:21:52 – Black Hole
01:48:42 – Farvel og tak

Skulle du have tabt noget i det sorte hul eller have kommentarer eller kritik til denne eller fortidens episoder, så kan du sende en besked til post@ddkkpodcast.dk eller lægge en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 4. juni 2014, med det næstsidste afsnit af DDKK Podcast. Hvis du vil med til det allersidste, skal du lige læse det, der står her.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Og vores sidste podcast

Den 14. juni fejrer vi vores ethundredstyvende og sidste podcast. Afsnittet bliver optaget foran et publikum (ligesom Sams Bar, bare med mindre Ted Danson!), og efter selve optagelserne lader vi champagnepropperne flyve, hygger os og mindes dengang, hvor alt det her bare var marker.

Da du lige nu udviser interesse for DDKK Podcast, er du hermed inviteret til festivitas i forbindelse med episode 100.

Arrangementet finder sted på Bogtrykkervej 20, 5. tv, 2400 København NV med højt humør, måske en tøddel nostalgi og så mange roevittigheder på falderebet, som vi kan slippe af sted med.

Indholdsfortegnelse
16:00 – Dørene åbnes på Bogtrykkervej
16:30 – Fremførelse af episode 100
17:30 – Champagnepropperne flyver
18:30 – Dørene åbnes på Borgmestervangen
19:00 – Spisning
21:00 – Fest

Hvis du har lyst til at deltage, må du af praktiske hensyn gerne sende os en mail på post@ddkkpodcast.dk.

Vi ville blive rigtig glade for at se dig.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Fuld af Mordbrændere og Cannibaler

I det grå inferno blusser ilden lystigt. Mordbranden er overstået, kannibalerne og de hippe unge uhyrer har mæsket sig i deres yndlingskropsdele, og kun en enkelt føderal agent klapper sig på vommen og beder om en portion til. Her gælder jungleloven, om du så befinder dig i asfaltjunglen eller den med træer: ét forkert træk, og du ender på et overdådigt spisebord, tilberedt efter den fineste franske opskrift på var-terrier, smagt til med trøfler og bourgogne. Kun hvis du er heldig, ender du på toppen af totempælen. Det gælder om at holde piben lige i munden.

Afspil

Denne gang er emnet kannibaler, og vi tager derfor fat i tarmene på mondofilmen Cannibal Holocaust, der er kendt som alle kannibalfilms Fætter Højben. Vi gransker også den pseudoromantiske hjerneædertegneserie iZombie, og til slut springer vi i tv-serien Hannibal ud i et æstetiseret pladderunivers med Mads Mikkelsen som den høfligste kannibal på den anden side af Atlanten. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:19:38 – Cannibal Holocaust
00:45:35 – iZombie
01:02:05 – Hannibal
01:30:01 – Lytterpost og farvel og tak

Har du en opskrift på fingermadder, som du bare må dele, eller vil du gerne påpege umenneskeligheder i denne eller ældre episoder, så er du velkommen til at skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 21. maj 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

I gamle Kegler, smukt til Huse gaae

Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus. Et hæsligt hus, hvori der bor en hæslig mand. Så hæslig, faktisk, at han må holde hus med en hoben halsstarrige hystader, der gør, hvad de kan for at drive ham fra hus og hjem. Her er ingen hyggelige herligheder, ingen fromme fremtidsdrømme, men blot hemmeligheder, der kunne have til huse i selveste Helvede. Her kommer ånderne til kort, her kommer kortene bag på kartografen, her kommer den perfekte linje ikke Jeremy Irons spor til gode. Med velberåd i hu melder han hus forbi til både åndernes, kortenes og hemmelighedernes hus.

Afspil

I denne episode kommer vi huse i hu. Derfor holder vi hus med Bille August chilenske torskeperser Åndernes hus. Vi tager til åbent hus i den arkitekturtekniske og okkult fabulerende tegneserie House of Secrets. Og til sidst tager vi Kevin Space og den politikdæmoniserende tv-serie House of Cards med på det lille hus. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:27:01 – Åndernes hus
00:44:27 – House of Cards
01:19:42 – House of Secrets
01:33:00 – Lytterpost, bromance, og farvel og tak

Har du bygget et hus af emmentaler og Humphrey Bogart-referencer, som du gerne vil fortælle os om, eller har du kommentarer eller kritik til denne eller ældgamle episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 7. maj 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Stuvende fuldt af det rene Ingenting

Sengen var lidt hård, men det kunne selvfølgelig være meget værre. Det var ikke derfor, han rejste sig. Han var bare lidt rastløs. Det var i dag, det skete, men ikke endnu, og ventetiden var svær at bære. Det slog ham pludselig, at han måske burde lave en kande kaffe, men da han nåede ud i køkkenet, opdagede han, at der allerede var noget på kanden. Måske skulle han bare kigge lidt ud af vinduet? Desværre var udsigten den samme. Træerne var stadig ikke sprunget ud. Gården var tom. Og det var slet ikke i dag, det skete, alligevel. Hmm.

Afspil

I denne episode har vi valgt tre emner, der alle er historier om ingenting. Vi lægger ud med Ernest Hemingways adstadige lystfisker historie The Old Man and the Sea, så fortsætter vi med Sofia “Francis Fords datter” Coppolas sindige rejseberetning Lost in Translation, og så slutter vi af med The Chinese Rooms sendrægtige spadseretur Dear Esther. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:30:40 – The Old Man and the Sea
00:53:12 – Lost in Translation
01:14:36 – Dear Esther
01:37:55 – Lytterpost, og farvel og tak

Skete der en tand for meget for din smag, eller har du kommentarer eller kritik til denne eller for længst glemte episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 23. april 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Vittige Dværge udhamre af Bjerge

Det siges, at det er godt at komme i øjenhøjde med et problem, men Malkistos var så småt begyndt at få ondt i knæene af at sidde på dem, så han gennem nøglehullet kunne holde øje med den dværg, der havde låst sig inde på hans badeværelse. Hvad lavede han derinde? Vent, var det ortoklas? Havde dværgen fundet ortoklas på badeværelset? Malkistos vidste, han skulle have haft flere drager derinde. Som om det ikke var slemt nok, at konen var stukket af med Orlando Blooms udhulede legeme, nu havde dværgen hans ortoklas. Malkistos kunne mærke, at en emo-dødsspiral var undervejs.

Afspil

I denne uge er vores tema folk, der ikke er sådan helt vildt høje. Vi starter med at se midten af den lavstammede rejsedagbog The Hobbit: The Desolation of Smaug. Så graver vi os en glorværdig fæstning med lavt til loftet i verdens mest komplekse computerspil, Slaves to Armok: God of Blood Chapter II: Dwarf Fortress. Og til sidst ser vi spottumentaren, der er til at overse, Life’s Too Short. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:36:19 – The Hobbit: The Desolation of Smaug
01:10:33 – Slaves to Armok: God of Blood Chapter II: Dwarf Fortress
01:31:13 – Life’s Too Short
01:49:45 – Farvel og tak

Det var alt for denne gang. Er vi gået hen over hovedet på din yndlingsdværg, eller har du kommentarer eller kritik til denne eller tidligere episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 9. april 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Nu er hun syg af Arbeid, nu af Dovenhed

En travl dag på MgRonald’s har holdt Djævelen beskæftiget hele dagen, men nu er det fyraften. Han opsøger frokoststuen, hvor han godt kan lide at læse en tegneserie, inden han cykler hjem, men han opdager, at han har tabt sine briller! Han leder restauranten igennem, uden held, og bliver mere og mere fortvivlet. Hvis han bare havde et lettere job, så han ikke blev så stresset, så var det her aldrig sket! Han er lige ved ikke at tage telefonen, så slemt er det, men det er godt nyt. Han snupper sin jakke og spæner ud (brillerne ligger i jakkelommen).

Afspil

I denne episode kommer redaktionen på hårdt arbejde! Vi skal slå et slag for at afskaffe graviditet ved at se Lindsay Lohans Rosetta-sten Labor Pains. Vi skal lade os blænde af den amerikanske stråleglans i Harvey Pekars eftertænksomt køkkenvaskrealistiske American Splendor. Og til sidst kaster vi os ud i Bibel-eksegese på japansk med det diabolske hverdagsdrama The Devil is a Part-Timer! God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:26:07 – Labor Pains
00:45:49 – American Splendor
01:06:41 – The Devil is a Part-Timer!
01:22:20 – Lytterpost og farvel & tak

Er der engang sket noget frygteligt for dig på arbejde, eller har du kommentarer eller kritik til denne eller nogle virkeligt gamle episoder af vores podcast, så kan du sende et brev til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 26. marts 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

P.S.: Baunvigs torso-forbedrende podcast findes på adressen virkelighed.dk

P.P.S.: Ekko Shortlists overflod af kortfilm findes her.

Vandringsmand, O stands din raske Gang!

Jeg skulle have været stalker. Ligge der i mudderet uden andet end en tom lommelærke og drømmen om en cigaret, hundefryse og med maven knurrende af sult. Stalkere er autentiske. De er ikke bange for materiens gustengrå realiteter. Ikke som os luftpirater, der bare danser fra sky til sky, når vi da ikke er ved at bygge ny carport til vores egne luftkasteller. Stalkere sætter liv og lemmer på spil for en enkelt fuld tom. Vi parkerer bare luftskibet, så regner det med guld og smaragder. Jeg skulle have været stalker. Den ene fod i graven, den anden i hekseblæveret.

Afspil

I et brud med traditionen er der i denne uge intet, intet, der binder episodens tre emner sammen. Vi taler om Strugatsky-brødrenes ode til det anderledes, Roadside Picnic, om en mand, der må vove sig ind i en farefuld zone med uforklarlige fænomener, der skyldes rumvæsener. Vi ser Andrei Tarkovskiys visuelle festmåltid Stalker, om en mand, der må vove sig ind i en farefuld zone med uforklarlige fænomener. Og så spiller vi det hedengangne totalskyderi S.T.A.L.K.E.R.: Shadow of Chernobyl, om en mand, der må vove sig ind i en farefuld zone med uforklarlige fænomener, der skyldes atomer. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:31:45 – Roadside Picnic
01:00:36 – Stalker
01:15:27 – S.T.A.L.K.E.R.: Shadow of Chernobyl
01:38:50 – Lytterpost og farvel & tak

Skulle du have fundet nogle interessante artefakter i din egen, indre zone, som du gerne vil dele med os, eller skulle du have kommentarer til eller kritik af denne eller fordums episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er som altid tilbage igen om 14 dage, onsdag den 12. marts 2014.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders