Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Sons of Anarchy

Dengang man kun havde brug for knojern

De siger, at syv år er langt tid at lede i. Det kommer helt an på, om man ved, hvad man leder efter. Eller hvorfor. Hvis man ikke kan besvare mindst et af de spørgsmål, så er det bare tid. Spadestik. Spadestik efter spadestik. Knasende spadestik, den uhørlige, men følte knagen i skovlens træ, når momentet presser den seneste kulsorte, skælvende klump jord op og ud af dens lige så kulsorte moderklump for at sende den på en flagrende, kortvarig flyvetur i flere sekunder, før den atter vender tilbage til den grove muld, efter knasende spadestik.

Grav efter episode #035 her.

I denne episode tager vi med John Wayne og John Ford på en ørkesløs ørkenvandring, mens de leder efter indianere at slå ihjel i The Searchers. Så skal vi med Boston Low og LucasArts til Cocytus i The Dig for at lede efter, tjah, hvem ved, flere falliske homonymer? Og endelig fik Dan, i anledning af sin fødselsdag, lov til at vælge et emne, alt i hele verden, hvad som helst, og han valgte science fiction-“filmen” Hardware (!!!), og det er i sig selv fantastisk.

Indholdsfortegnelse for episode #035
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:25:37 – The Searchers
00:53:28 – The Dig
01:23:15 – Hardware
01:52:33 – Lytterpost, konkurrenceafgørelse og farvel & tak

Det var alt for denne gang, og for dette år. Har du kritiske læsninger af Hardware eller nytårshilsener til os, kan du sende dem til podcast@kaffeklubben.org eller skrive dem i DDKK’s Salon. Vi er tilbage i det nye år, nærmere bestemt tirsdag den 3. januar 2012, hvor der sker en masse nyt og/eller spændende! Wuuu! Du kan høre om det vha. vores RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil

Hip omkring tid

Når skabsdøren lukkes, lyder det lille, flagrende klak som en rungende klokke, der endegyldigt, nærmest fatalt, falder i slag. Der er ingen tvivl om, at sidste gang, de ser hinanden, bliver gennem de ligegyldige birketremmer i skabsdøren. Eller rettere, lige før skabslågen falder på plads, og det glubende mørke i husets blindtarm forhindrer ham i at se hende. Sidste gang, hun ser ham, bliver gennem de ligegyldige birketremmer i skabsdøren. Hun kan dog stadig høre ham længe efter. Flere år efter.

Download episode #031 længe efter

I denne uge rider vi bitch for Peter Fonda og Dennis Hopper, når de sætter kursen tværs over USA i Easy Rider. Vi rider bitch for Alan Moore, når han blærer sig med, hvor meget mere han ved om britisk popkultur fra 60’erne, end vi gør, i League of Extraordinary Gentlemen: Centure, vol. 2 – 1969. Og til sidst vælter vi halvsovende af Dick Tracys motorcykel, når han futter afsted til det skæbnesvangre møde, som giver Dick Tracy Meets Gruesome sin titel.

Indholdsfortegnelse for episode #031
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:34:18 – Easy Rider
01:05:15 – League of Extraordinary Gentlemen: Century, vol. 2 – 1969
01:27:24 – Dick Tracy Meets Gruesome
01:45:44 – Lytterpost og farvel & tak

Hvis du har råd, anekdoter eller tips om saftige regeringshemmeligheder, kan du sende dem tilpodcast@kaffeklubben.org eller notere dem i DDKK’s Salon. Vi er tilbage igen om fjorten dage, mandag den 7. november 2011, og det kan du få besked om via RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil