Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Sandy Dennis

Menneske af et anbefalende Udvortes

Lad os for sidste gang følge vor gode vens råd. Lad os for sidste gang annamme vor frændes anbefaling. Lad sommerfuglen danse over læben, lad bien stikke hul i verdensaltet, lad cirklen slutte uden ende. Fuglen er fløjet, men trukket, men knust. Hovedet er passeret gennem glorien, glemt er svig og bedrag. Koncertinaen i dit hoved er den sidste redningsbåd og det bedste råd fra en ven, der var en fjende. Du har gentaget dig selv længe nok, løbet i ring, jagtet en hale, din egen og andres. Den bedste anbefaling, jeg kan give, er nok bare at blive hjemme.

Afspil

I denne episode vil vi forsøge at holde op med at tale om dillere længe nok til at diskutere en række emner, som alle er blevet “anbefalet” af “kendte” “mennesker” på den ene eller den anden måde. Derfor ofrer vi os selv for at kortlægge menneskehedens uundgåelige og nært forestående kollaps med reality-serien Geordie Shore. Vi vil gøre vort bedste for at efterprøve den antropologiske påstand, som er titlen på White Men Can’t Jump. Og til sidst kæmper vi desperat for menneskehedens overlevelse i det banebrydende bedagede Halo: Combat Evolved. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:24:10 – Geordie Shore
00:57:24 – White Men Can’t Jump
01:26:57 – Halo: Combat Evolved
01:42:04 – Lytterpost og farvel & tak

Vil du forklare os, hvad Geordie Shore handler om, eller har du kommentarer til denne eller tidligere episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er som sædvanlig tilbage igen om 14 dage, onsdag den 25. september 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Ach Velædle og Velbyrdige Hr. Satan

Livet var let, når man havde snakketøjet i orden, det havde nu altid været Mortens mening, og han synes nok, at han havde bevist det. Han havde trods alt både eget orkester med tilhørende folkevognsrugbrød, og han havde aldrig arbejdet en dag i sit liv. Selv ikke Fanden var skabt til at snakke Morten et øre af, og det skulle han gladeligt bevise, så snart Fanden troppede op. Han skulle være lige på trapperne, der var et mellemværende, som de skulle have snakket igennem. Og det er da muligt, at Morten havde klaret den, men Fanden havde sin oldemor med.

Afspil

Denne episode har Satan som omdrejningspunkt. Derfor har vi set Rob Zombies pseudo-toer, den picareske 70’er-gyserhyldest The Devil’s Rejects. Vi skal læse det Sandman-afledte djævleepos Lucifer. Og så skal vi læse en røverhistorie om den største mand, der nogensinde har levet i Amerika, i The Devil and Daniel Webster. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:33:05 – The Devil’s Rejects
01:00:58 – Lucifer
01:19:17 – The Devil and Daniel Webster
01:39:46 – Lytterpost og farvel & tak

Tak til Tobias Holst for idéen til temaet! Skulle du have et ønske om at få det med småt på din egen kontrakt med djævelen læst igennem en ekstra gang, eller har du kommentarer eller meninger om denne eller forgangne episoder, så kan du skrive et brev til post@ddkkpodcast.dk eller lægge en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 11. september 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders