Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Robert Altman

Ach Velædle og Velbyrdige Hr. Satan

Livet var let, når man havde snakketøjet i orden, det havde nu altid været Mortens mening, og han synes nok, at han havde bevist det. Han havde trods alt både eget orkester med tilhørende folkevognsrugbrød, og han havde aldrig arbejdet en dag i sit liv. Selv ikke Fanden var skabt til at snakke Morten et øre af, og det skulle han gladeligt bevise, så snart Fanden troppede op. Han skulle være lige på trapperne, der var et mellemværende, som de skulle have snakket igennem. Og det er da muligt, at Morten havde klaret den, men Fanden havde sin oldemor med.

Afspil

Denne episode har Satan som omdrejningspunkt. Derfor har vi set Rob Zombies pseudo-toer, den picareske 70’er-gyserhyldest The Devil’s Rejects. Vi skal læse det Sandman-afledte djævleepos Lucifer. Og så skal vi læse en røverhistorie om den største mand, der nogensinde har levet i Amerika, i The Devil and Daniel Webster. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:33:05 – The Devil’s Rejects
01:00:58 – Lucifer
01:19:17 – The Devil and Daniel Webster
01:39:46 – Lytterpost og farvel & tak

Tak til Tobias Holst for idéen til temaet! Skulle du have et ønske om at få det med småt på din egen kontrakt med djævelen læst igennem en ekstra gang, eller har du kommentarer eller meninger om denne eller forgangne episoder, så kan du skrive et brev til post@ddkkpodcast.dk eller lægge en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 11. september 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Med glade Sving i Labyrinther dandse

I tvende åringe strejfede han om i labyrintens årer, med skægget vildsomt voksende og øjnene stadigt mere blodskudt flakkende, men uden hverken mål eller med. Nu sang han på sidste vers, men af karsken bælg, malabarisk brølende om kap med eget ekko i tilsyneladende evigt omskabte arterier. Hid og did stødte han på tøjrester, nu mørnede og muldne, som han i tidernes spæde morgen forsøgte at adskille de glatslebne gulve fra hinanden med. I umindelige tider har han ignoreret dem, men nu stirrer han, som i tanker. Hvorfor satte han ikke bare højre hånd mod muren og fulgte den? Facepalm.

Afspil

I denne episode kan du følge de stedkendte værter ind i en labyrint. Tre labyrinter, faktisk. Først en teatralsk traktat på mangaform om religionens fortræffeligheder med alt, hvad det indebærer af letlevende nonner, leer og gatlinggeværer i Tetragrammaton Labyrinth. Så følges en forpint Tom Hanks ind i sindets mest dystre blindgyder, når han spiller en anelse for meget rollespil i Mazes and Monsters. Og endelig fatter vi Nintendo GPS’en og vover os ind i skummel “Schwarzwelt” på sydpolen, som måske, måske ikke, minder en anelse om vor egen i det mundrette Shin Megami Tensei: Strange Journey. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:23:28 – Tetragrammaton Labyrinth
00:44:00 – Mazes and Monsters
01:12:01 – Shin Megami Tensei: Strange Journey
01:36:58 – Lytterpost og farvel & tak

Kan du give os en hånd med at finde ud, har du kommentarer eller forargede udgydelser om denne eller fortidige episoder, eller vil du bare lige hilse på, så skriv til post@ddkkpodcast.dk eller læg en kommentar her på siden. Det er også her, du skal sende dine bud, hvis du gerne vil være redaktør for en dag. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 19. juni 2013.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Lidet glad ved at sidde i den lumre Stad

“Det her er min by,” mumlede den fallerede noir-helt til sit fallerede bourbonglas. Nok var han forbitret og trøstesløs, men dybt i hans bryst brændte kærlig– “Hov! Stop det der! Show, don’t tell!”, udbrød han pludseligt. Hmm. Barens andre gæster lod ham, belært af erfaring, være alene. Han var altid alene, bortset fra det fallerede fotografi, han altid knugede i hånden. “Ærgerligt, at du ikke kan finde på en lidt større kliché,” tilføjede han. “Sarkastisk.” Tilføjede han sarkastisk. “Glemte du ikke et ‘falleret’ der et sted?” … Uden varsel springer han op og løber gennem bybilledet, forbi et par ortodokse jøder.

Download episode #071 som indre monolog her.

I denne episode vil vi gerne tale om byer. Eller, om navne på byer. Eller, om andre ting, der hedder det samme som byer. Det drejer sig for eksempel om det tværmediale misfostereksperiment, Defiance, som det udmønter sig som såkaldt science fiction-serie. Det kunne også være de åbne vidder i det nukleart nivellerede Las Vegas, som det tager sig ud i Fallout: New Vegas. Og endelig kunne det, måske, være i form af det romantiske kortfilms-miskmask som er Paris, je t’aime. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:27:29 – Defiance
00:53:44 – Fallout: New Vegas
01:14:15 – Paris, je t’aime
01:39:57 – Farvel & tak

Skulle vi mod forventning ikke have nævnt din hjemby, eller har du andre kommentarer eller tilføjelser til vores lille radiogram, så kan du enten aflevere dem her eller sende dem til post@ddkkpodcast.dk. Vi er som altid tilbage igen om 14 dage, onsdag den 22. maj 2013.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Afspil