Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Omnibus-formatet vs. Absolute-formatet

Dødsdomme, desperation og dydsdragoner

En dødsdømt podcast. Desperate værter. Tilfældige emner. Et (forhåbentlig) godhjertet publikum. I sommerferiens ånd har vi valgt at stykke tilfældige brudstykker sammen til hvad der, som sædvanlig, er vores bedste episode nogensinde. Fra menneskets mest fundamentale, indre kampe til underversets knusende tyngdekraft. Fra støvede ørkenorgier til svaret på, hvorfor pödde nu hedder Wyoming Bob. Vi har radioaktivt tigerblod i årerne.

Download episode #024 i al hastværk

I dette afsnit af vor føljeton finder vi endelig ud af, hvor nødvendigt det er at have spillet Vampire: The Massacrade for at forstå Guillermo del Toros Cronos, hvor mange Supermænd der skal til for at skifte solens hjerte ud, i hvert fald hvis man spørger Grant Morrison og Frank Quiteleys uheldigt forkortede All Star Superman, samt hvorvidt man kan redde en meget kedelig film med en meget lang eksplosion, hvis man hedder Michelangelo Antonioni og lige er kommet til at lave Zabriskie Point.

Indholdsfortegnelse for episode #024
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:14:18 – Cronos
00:39:39 – All-Star Superman
01:11:48 – Zabriskie Point
01:38:45 – Lytterpost og farvel & tak

I forbindelse med lytterposten bliver vi bedt om at fortælle lidt om, hvem vi er. Når man er millionsælgende rockstjerne-radioværter behøver man selvfølgelig ikke fortælle om sig selv, man har da journalister til at udrede den slags i avisen.

Har du spørgsmål eller kritik til vor seneste præstation, håber vi at du vil sende os et brev via e-post eller skrive en meddelelse i DDKKs Salon. Vi lover at være søde ved dig. Som sædvanlig er vi tilbage om 14 dage, altså den 1. august 2011. Ønsker du at blive underrettet derom, har vi ikke et udmærket RSS-feed, en fremragende DDKK-forside eller en tilstedeværelse på det dersens iTunes.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

En stor 2er på Scoville-skalaen

Stik imod alle forventninger, erfaringer og råb om nåde fra vore lyttere er det lykkedes at producere en ny og dynamisk episode af DDKK Podcast!

Download DDKK Podcast #002 her!

Endnu en gang gennemgår, gennemlyser og gennemtærsker jeres ydmyge værter, pödde, Dan og Jack, forskelligt kulturelt vraggods i en velbehagelig og skønsom dialog. Denne gang har vort kollektivt alt-seende øje rettet sig mod nedenstående emner og, i de tilfælde det er “relevant”, tildelt dem point efter Scoville-skalaen.

Indholdsfortegnelse for Episode #002!
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:02:42 – Kane & Lynch 2: Dog Days
00:25:25 – Kane & Lynch tegneserialiseringen
00:41:40 – Fantastic Four Omnibus 1 & Omnibus-formatet vs. Absolute-formatet
00:56:58 – Inception vs. The Matrix

Endnu engang håber vi at I vil lytte med, gestalte meninger, kommentere, kritisere og for alt i verden tage det gode med det onde. Den redaktionelle undskyldning er i denne uge først og fremmest rettet mod Søren, som ingen holder ansvarlig for Kane & Lynch 2.

Hvis stjernerne står rigtigt er vi tilbage med det tredje afsnit af DDKK Podcast om 14 dage, det vil sige mandag den 27. september, det Herrens år 2010. Vores rss-feed findes ikke længere, og senere på dagen skulle vi også kunne findes i den online musikbutik iTunes.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders