Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Lone Wolf and Cub

Konger, kanaljer og kommunikationsproblemer

Det siges, at med store kræfter følger et stort ansvar. Det siges, at maven bliver mæt før øjnene. Det siges, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Det siges, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig. Det siges, at man ikke skal dømme en anden, førend man har gået ti mil i deres mokkasiner. Men passer det?

Download DDKK Podcast #023 med omtanke

For DDKK Podcasts værter er det blevet tid til at diskutere, hvorvidt Sean Connery er et tilstrækkeligt stort maskulint ikon til at ødelægge The Man Who Would Be King. Hvorvidt det japanske strategiske rollespil med den mundrette titel Valkyrie Profile: Covenant of the Plume er mere svært end det er mærkeligt, eller vice versa. Hvorvidt Death Note er den mest nervepirrende spændende anime til dato. Hvorvidt den modbydelige A God Somewheres moralske dilemmaer er interessant for personer, der har læst superhelte-tegneserier i mindre end 10 år. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse for Episode #023
00:00:00 – Goddag & velkommen
$C:/b:*j – The Man Who Would Be King
>-:EE:io – Valkyrie Profile: Covenant of the Plume
Pd:3:p) – Death Note
We:-p:|^ – A God Somewhere
_X:VN:Yw – Farvel & tak

* Indholdsfortegnelsen for denne episode er muligvis ikke 100% korrekt, og bare rolig, den er faktisk ikke 5 timer lang. Jeg ved ikke, hvad der er galt. Spørg Anders.

Hvis du har lyst til at diskutere aftenens episode med os, eller hvis du har gættet hvad temaet er, så kan du skrive et brev på podcast@kaffeklubben.org eller en besked i DDKKs tilforladelige Salon. Det næste afsnit udkommer den 18. juni 2011, og du kan ikke få besked via RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Hævn, huggerter og hamskifte

Det er blevet mandag, og dermed er det atter tid til DDKK Podcast. Vi fortsætter vores tema-tilgang til at lave podcast, men denne gang er temaet en hemmelighed! Kan du gætte temaet? Så skriv til os med dit bud, så kan det være du ender med at blive hyldet. I radioen!

Download Episode #018 i dølgsmål!

Den første ledetråd er selvfølgelig emnerne. pöddes følelser omkring at se ultravoldelige og -fjollede anime-serier om alt for store sværd kommer frem i lyset, når vi diskutere Berserk. Vi står til søs, til alles store overraskelse på jagt efter hævn og vores forsvundne familie, og ikke bare efter guld, i genindspilningen af klassikeren Pirates! fra 2004. Så vender vi for en kort bemærkning tilbage til skyggetemaet, når vi sammen med Kull the Conqueror, a.k.a. Kull the Atlantean, går på jagt efter formskiftende “schlangemänn” i Robert E. Howards The Shadow Kingdom. Og endelig tager vi med på (endnu) et rask lille hævntogt, med barnevogn og topknude, i Koike Kazuo og Kojima Gosekis Lone Wolf and Cub.

Indholdsfortegnelse for Episode #018
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:26:46 – Berserk
00:42:08 – Sid Meier’s Pirates! (2004)
01:04:40 – Robert E. Howards The Shadow Kingdom
01:17:44 – Koike Kazuo og Kojima Gosekis Lone Wolf and Cub
01:34:00 – Farvel & tak

Der bliver nævnt et par ting, som vi lover links på. Det første er den picareske roman Dan har læst, The Life of Lazarillo de Tormes and of His Fortunes and Adversities, her desværre ikke længere i en udgave med den spanske tekst side om side med den engelske. Ikke praktisk.

Den anden er to fremragende stykker musik fra Berserk, introsangen Tell Me Why, af Penpals og outrosangen Waiting So Long, af Silver Fins. Fremragende!

Hvis du har gættet temaet, eller bare har dårlig samvittighed over hvor ensomme vi lyder, når vi taler om lytterpost, så kan du skrive til os på post@kaffeklubben.org. Du kan næppe komme med dine kommentarer her på DDKK. Det næste afsnit udkommer 19. maj 2011, og det vil du ikke gå glip af! Brug derfor ikke vores RSS eller din iTunes, men et overordentligt ambitiøst æggeur.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders