Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Death Note

Konger, kanaljer og kommunikationsproblemer

Det siges, at med store kræfter følger et stort ansvar. Det siges, at maven bliver mæt før øjnene. Det siges, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Det siges, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig. Det siges, at man ikke skal dømme en anden, førend man har gået ti mil i deres mokkasiner. Men passer det?

Download DDKK Podcast #023 med omtanke

For DDKK Podcasts værter er det blevet tid til at diskutere, hvorvidt Sean Connery er et tilstrækkeligt stort maskulint ikon til at ødelægge The Man Who Would Be King. Hvorvidt det japanske strategiske rollespil med den mundrette titel Valkyrie Profile: Covenant of the Plume er mere svært end det er mærkeligt, eller vice versa. Hvorvidt Death Note er den mest nervepirrende spændende anime til dato. Hvorvidt den modbydelige A God Somewheres moralske dilemmaer er interessant for personer, der har læst superhelte-tegneserier i mindre end 10 år. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse for Episode #023
00:00:00 – Goddag & velkommen
$C:/b:*j – The Man Who Would Be King
>-:EE:io – Valkyrie Profile: Covenant of the Plume
Pd:3:p) – Death Note
We:-p:|^ – A God Somewhere
_X:VN:Yw – Farvel & tak

* Indholdsfortegnelsen for denne episode er muligvis ikke 100% korrekt, og bare rolig, den er faktisk ikke 5 timer lang. Jeg ved ikke, hvad der er galt. Spørg Anders.

Hvis du har lyst til at diskutere aftenens episode med os, eller hvis du har gættet hvad temaet er, så kan du skrive et brev på podcast@kaffeklubben.org eller en besked i DDKKs tilforladelige Salon. Det næste afsnit udkommer den 18. juni 2011, og du kan ikke få besked via RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

I skyggen af Skyggen

Hvem ved hvilken ondskab der lurer i menneskenes hjerter? … DDKK Podcast ved det! Det ser vi i hvert fald nærmere på i denne nyeste solstråle af en episode, som skærer som en kniv gennem det mørke, der er tilværelsen på denne jordeklimp. Så hold varsomt hænderne om din kærte, og følg os på vor farefulde færd gennem støvet og skyggerne … for podcastens ukrudt bærer en bitter frugt … podcast betaler sig ikke … for Skyggen ved!

Download Episode #015 dunkelt!

Skygger er temaet i denne uge. Vi lægger ud med tegneseriecrossoverbegivenheden (eller hvad de unge nu kalder det) Shadowland, hvor Daredevil anskaffer sig en ond ninjaklan indtil det helt flimrer for pöddes øjne. Vi følger op med Warhammer: Shadow of the Horned Rat, som gav både pödde og Jack benhårde bank, muligvis fordi det bare ikke er så godt. Så fortsætter vi med en ægte crowdpleaser, i form af den længe ønskede Cage Fight mellemThe Shadow (Alec Baldwin) og Skyggen (Lars Bom), og det viser sig — SPOILER ALERT — at den ene er bedre end den anden. Vi slutter af med en lynsnak om H. P. Lovecrafts The Shadow over Innsmouth. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse for Episode #015!
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:16:17 – Shadowland
00:28:45 – Warhammer: Shadow of the Horned Rat
00:42:30 – Cage Fight: The Shadow kontra Skyggen (a.k.a. Webmaster)
01:26:26 – The Shadow Over Innsmouth
01:34:48 – Lytterpost og farvel & tak

Når du har haft dine små to timer i skyggen, så hører vi som altid vældigt gerne fra dig, enten via e-post eller de dunkle kommentarområder herunder.

Om alt går vel, vil du samme tid, samme sted, sådan cirka, kunne finde endnu en episode af vort ydmyge program om 14 dage, altså den 28. marts 2011. Du kan ikke holde dig ajour ved hjælp af RSS eller iTunes, men kun via ddkkpodcast.dk (det er her).

Med venlig hilsen
Dan, Jack & Anders