Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Brightest Day

Skrald, skrot og slim

Det 21. afsnit af DDKK Podcast vil gennemsøge netop dit skrald for de glemte perler, du føler et diffust savn over i dine søvnløse nætter. De fortabte skatte, som ingen præcist husker, og som kan vise sig at være både velsignelser og forbandelser. Forbandet skrald kunne for eksempel knuse ruden, i den rumfærge, du tilbringer de første timer af din ferie i. De kunne være de mennesker, du ikke ser, og som du måske kommer til at skubbe i en tønde med radioaktivt affald. De kunne være den 60 år gamle sprut, du finder i kælderen, og som du nok kan få en dollar pr. flaske for. Det kunne være resterne af mademballage, som har hobet sig op hen over månederne af din tre år lange rejse til en galakse langt, langt borte, kun ledsaget af din trofaste kaffeautomat. Eller det kunne være et virkelig dårligt computerspil.

Fisk episode #021 ud af skraldet her.

I denne uge undersøger vi, hvor vellykket anime-serien Planetes‘ blanding af hverdagsdrama og terroristjagt egentlig er. Vi sender Tromas kultklassiker The Toxic Avenger ind i buret sammen med smeltegenrens creme de la creme, Street Trash, smækker dørene, og satser på at kun én smelter sig ud igen. Vi genser Junk Crews klassiske demo E.T.A., og undgår behændigt at forklare, hvad en demo er. Og til sidst diskuterer et fåtal af os, hvad der egentlig er galt med rumrobotgta-klonen American McGee presents: Scrapland.

Indholdsfortegnelse for episode #021
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:20:30 – Planetes
00:40:02 – Cagefight: The Toxic Avenger vs. Street Trash
01:24:37 – E.T.A.
01:32:33 – American McGee presents CRAPLAND
02:00:03 – My Hand Is Two Killer Whales og farvel & tak

Sørg for at sende os en e-post, eller at kommentere udsendelsen i DDKK’s skønne salon. Vores næste afsnit vil være bagt færdig den 20. juni 2011, og det kan du ikke få besked om via RSS, DDKK eller iTunes.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Skam, skruer og skolopendere

Så har DDKK Podcast præsteret intet mindre end 20 episoder! I dagens anledning har vi ladet en bruger bestemme temaet, og de resulterende emner illustrerer med al ønskelig tydelighed, at det skal vi aldrig, aldrig, gøre igen. Det forhindrer os dog ikke i at gå til opgaven med næsten orgiastisk ildhu, fotografisk hukommelse, solidaritet med arbejderne og en drøm. En drøm om det perfekte menneske.

Download Episode #020 med et gran salt!

I denne uge går vi i kødet på Trey Parker og Matt Stones Orgazmo, som på indtil flere måder går efter den lavthængende frugt. Vi kæmper os igennem Tekken 4 i rollen som Combot, et tydeligt tegn på, at man har en skrue løs. Vi huleforsker os igennem Strit og stumme, med alt hvad det indebærer af stalinistiske fristelser. Og programmets peristaltiske bagstykke bliver Tom Six’ bedste film til dato, The Human Centipede.

Indholdsfortegnelse for Episode #020
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:26:26 – Orgazmo
00:42:35 – Combots eventyr i Tekken 4
00:54:33 – Strit og stumme
01:14:07 – The Human Centipede
01:45:21 – Farvel & tak

Hvis du har kommentarer, eller har gættet hvad episodens tema var, så skal vi bede dig sende et brev til vores e-post-adresse, men ikke skrive en kommentar i DDKKs Salon. Det næste afsnit vil være på gaden mandag d. 6. juni 2011, og du kan som sædvanligt ikke holde dig orienteret vha. RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
(The Human Centi)pödde, Dan og Jack