Spring over navigationen

Med glade Sving i Labyrinther dandse

I tvende åringe strejfede han om i labyrintens årer, med skægget vildsomt voksende og øjnene stadigt mere blodskudt flakkende, men uden hverken mål eller med. Nu sang han på sidste vers, men af karsken bælg, malabarisk brølende om kap med eget ekko i tilsyneladende evigt omskabte arterier. Hid og did stødte han på tøjrester, nu mørnede og muldne, som han i tidernes spæde morgen forsøgte at adskille de glatslebne gulve fra hinanden med. I umindelige tider har han ignoreret dem, men nu stirrer han, som i tanker. Hvorfor satte han ikke bare højre hånd mod muren og fulgte den? Facepalm.

Afspil

I denne episode kan du følge de stedkendte værter ind i en labyrint. Tre labyrinter, faktisk. Først en teatralsk traktat på mangaform om religionens fortræffeligheder med alt, hvad det indebærer af letlevende nonner, leer og gatlinggeværer i Tetragrammaton Labyrinth. Så følges en forpint Tom Hanks ind i sindets mest dystre blindgyder, når han spiller en anelse for meget rollespil i Mazes and Monsters. Og endelig fatter vi Nintendo GPS’en og vover os ind i skummel “Schwarzwelt” på sydpolen, som måske, måske ikke, minder en anelse om vor egen i det mundrette Shin Megami Tensei: Strange Journey. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:23:28 – Tetragrammaton Labyrinth
00:44:00 – Mazes and Monsters
01:12:01 – Shin Megami Tensei: Strange Journey
01:36:58 – Lytterpost og farvel & tak

Kan du give os en hånd med at finde ud, har du kommentarer eller forargede udgydelser om denne eller fortidige episoder, eller vil du bare lige hilse på, så skriv til post@ddkkpodcast.dk eller læg en kommentar her på siden. Det er også her, du skal sende dine bud, hvis du gerne vil være redaktør for en dag. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 19. juni 2013.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *