Spring over navigationen

Forfatter-arkiver: Anders

Og spansk var Minen, Blikket strengt

Bertil havde stået længe i sit køkken og stirret ned i den store gryde af rustfrit stål, først rædselsslagen, siden væmmet, og nu med en dyb foragt for sig selv og det tynde lag af kold sved, der dækkede hans pande. Det havde virket som en god idé at servere paella for gæsterne, og fint skulle det da være, så råvarerne skulle indkøbes frisk fra specialhandlen. Rejer mente han da også, at han altid havde holdt af, men de var nu ikke som i de gamle dage. Ikke små, sødlige, lyserød godbidder, men hæslige, tornede krebsepsykopater. Han kastede en tallerken!

Der er indført spanske tilstande i denne episode, hvor vi trænger dybt, dybt ind i Spaniens nationalånd. Vi lægger hårdt ud med den spanske kulturs fækalt fokuserede klimaks/klimakterium Mortadelo y Filemón, i Danmark bedre kendt som Flip og Flop. Dernæst præsenterer vi den perfekte kulturfusion i det danske historiske, hold- og turbaserede opdagelsesrejsende-rollespil Expeditions: Conquistador. Og til sidst skifter vi kasket, køn og kadence med Pedro Almodóvars Todo sobre mi madre. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:26:00 – Flip og Flop
0:0:50:47 – Expeditions: Conquistador
01:18:42 – Alt om min mor
01:40:30 – Lytterpost og farvel & tak

Skulle du have lyst til at dele din bedste sombrero-historie med os, eller vil du gerne kommentere, rose eller forbistre denne eller tidligere episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 31. juli 2013.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Verdens bedste episode

Sidder du med en ide til verdens bedste DDKK Podcast episode, så er det tid til at fatte tasterne. Følg instrukserne (se nedenfor), så kan dit bidrag sætte rammerne for DDKK Podcast #075, og du kan vinde et fantastisk kaffekrus. Send det ind til: post@ddkkpodcast.dk. Deadline for bidrag er tirsdag d. 11 juni 2013.

some_text

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Som gaaer ned af Bakken, og er altid svag

Hun havde været på flugt hele sit liv, men hun vidste ikke helt fra hvad. Hendes far, den pæne mand, som kun en enkelt gang havde dolket en gangster foran øjnene på hende, skjulte noget – så meget fornemmede hun. En gang havde hun kendt en kvik, ung nabodreng i dynevest, men han havde forladt hende for længe siden i selskab med en doktor. Hun havde i en kortere periode boet i Englenes By, men her var det umuligt at sove for alle de ulvehyl, der lød om natten. Men der var ikke tid til nostalgi. Nu var hun atten og ville ikke flygte længere. I stedet tog hun sin hvideste vest på, læste ALLE sine fars hemmelige bøger og gjorde det eneste, som han altid havde advaret hende imod.

Du kan downloade episode #066 fra en tavs bakketop her.

Temaet for denne episode er bakker og dale, og du kan som altid følge vores op- og nedture med tre emner, denne gang udvalgt for deres særlige forhold til havets overflade. Først taler vi om det nostalgiske adventurespil Back to the Future: The Game, som giver en underlig hul lyd, når man banker på det. Derefter trasker vi af sted til en forbandet by i Silent Hill: Revelation 3D, en skrækfilm fra 2012, som muligvis også er skrækkelig, og i MTV-serien Death Valley følger vi på mockumentarisk vis en gruppe politifolk, som beskytter en bydel i Los Angeles fra zombier, vampyrer og varulve, imens de har upassende omgang med både lig, lemmer og hinanden. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:21:39 – Back to the Future: The Game
00:47:10 – Death Valley
01:06:35 – Silent Hill: Revelation 3D
01:33:24 – Vittighedskonkurrence og farvel & tak

Hvis du synes, at denne episode daler lidt eller vil antaste os med profetier, advarsler eller bare tips til, hvordan man vælger den rette vest, så kan du skrive en kommentar her på siden eller sende en e-post til: post@ddkkpodcast.dk. Husk at du kan synes godt om os på Facebook, så du kan blive underrettet om konkurrencer og andre kuriositeter. Vi er tilbage igen om 14 dage, 13. marts 2013.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Live fra Nordvest!

17. juli 2012, kl. 20:00!

Ja, du dårende dejlige lurendrejer af en lytter, du hørte rigtigt! DDKK Podcast sendte, i anledning af episode #050 (!), direkte fra DDKK Podcast ApS.’s hovedkvarter og lydstudie i det nordvestlige København!

Du kan downloade løjerne her:
Direkte download
Torrent
Hvis du er i besiddelse af en BitTorrent-klient, bliver vi rigtig glade, hvis du bruger den sidstnævnte løsning, især hvis du hjælper med at seede. Båndbredde er nemlig både dyrt og knapt.

Du skulle have lyttet med, hvis du altid har undret dig over, hvordan en episode af dit yndligs-radioprogram egentlig bliver til. Vi lovede, at det ville blive hyggeligt, og du fik mulighed for både at se, hvad vi ser og spiller, og at sludre med os i en såkaldt “chat-boks”. Det var nødvendigt at oprette en justin.tv-profil for at snakke med, men det var så nemt som alt andet!

[pro-player width=’512′ height=’340′ type=’video’]http://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_050_170712.mp4[/pro-player]

Vi startede med at vise The Running Man, et fremragende og æstetisk nervepirrende stykke russisk socialkonstruktivisme med den berømte andalusiske poet/profet Arnold Schwarzenegger i hovedrollen.

Derefter udfordrede vi hinanden i en dyst på paratviden og mandsmod, da vi gav os til at bekrige hinanden i det poststrukturalistiske performance-eksperiment Street Fighter X Tekken.

Husk! Det var kl. 20! Og kan downloades her!

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Bare en langsom aften

Der havde været stille i så mange år, at den del af nervesystemet, der opfatter begivenheder, var rustet helt fast og måtte knirke i gang som gammelt maskineri. Der var sådan set ingen begivenhed endnu, men der var en form for sitren i luften, en forudanelse, fuldstændigt udefineret og flygtig som damp. Ikke desto mindre skabte den frygt, ikke mindst fordi begivenheder var så uvante. Alle steder stod efterladte kaffekopper på terrasserne, efterladte spader i deres huller, efterladte cykler i den nærmeste busk.

Download episode #036 begivenhedsløst

Det er nytårsepisoden, og som der er tradition for, har vi skiftet et af vore emner ud med en gang ustruktureret meta-sniksnak om det forgangne år for DDKK Podcast. Inden vi når til den del, skal vi dog tale om den britiske samfundssatiriske og noget ujævne miniserie Black Mirror, og Frank Millers seneste pinlige og samfundsfjendske opus Holy Terror. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse for episode #036
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:30:33 – Black Mirror
00:52:28 – Holy Terror
01:17:00 – Ustruktureret meta-sniksnak
01:53:25 – Lytterpost og farvel & tak

I forbindelse med den ustrukturerede meta-sniksnak henviser vi til DDKK Podcast Public Service-redegørelse 2011, som du bør downloade og have for øje, mens du lytter til episoden. Anders henviser under diskussionen af Holy Terror til et youtube-klip med Frank Miller, som du kan se her, hvis du vil have syn for sagen.

Har du nytårsforsæt eller beretninger om moralske tømmermænd, kan du sende dem til podcast@kaffeklubben.org eller notere dem i DDKK’s Salon. Vi er som sædvanligt tilbage om fjorten dage, tirsdag den 17. januar 2012, og du kan få besked via RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Dengang man kun havde brug for knojern

De siger, at syv år er langt tid at lede i. Det kommer helt an på, om man ved, hvad man leder efter. Eller hvorfor. Hvis man ikke kan besvare mindst et af de spørgsmål, så er det bare tid. Spadestik. Spadestik efter spadestik. Knasende spadestik, den uhørlige, men følte knagen i skovlens træ, når momentet presser den seneste kulsorte, skælvende klump jord op og ud af dens lige så kulsorte moderklump for at sende den på en flagrende, kortvarig flyvetur i flere sekunder, før den atter vender tilbage til den grove muld, efter knasende spadestik.

Grav efter episode #035 her.

I denne episode tager vi med John Wayne og John Ford på en ørkesløs ørkenvandring, mens de leder efter indianere at slå ihjel i The Searchers. Så skal vi med Boston Low og LucasArts til Cocytus i The Dig for at lede efter, tjah, hvem ved, flere falliske homonymer? Og endelig fik Dan, i anledning af sin fødselsdag, lov til at vælge et emne, alt i hele verden, hvad som helst, og han valgte science fiction-“filmen” Hardware (!!!), og det er i sig selv fantastisk.

Indholdsfortegnelse for episode #035
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:25:37 – The Searchers
00:53:28 – The Dig
01:23:15 – Hardware
01:52:33 – Lytterpost, konkurrenceafgørelse og farvel & tak

Det var alt for denne gang, og for dette år. Har du kritiske læsninger af Hardware eller nytårshilsener til os, kan du sende dem til podcast@kaffeklubben.org eller skrive dem i DDKK’s Salon. Vi er tilbage i det nye år, nærmere bestemt tirsdag den 3. januar 2012, hvor der sker en masse nyt og/eller spændende! Wuuu! Du kan høre om det vha. vores RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Pæresælgerens prærogativ

Pæresælgeren var desperat for første gang i sit liv. Kort efter, at han for altid havde lagt sit barndomshjem bag sig, fandt han i vejkanten en stor mængde modne, smaragdgrønne og læskende saftige pærer i vejkanten, og lige siden havde han kunnet bevare sit lager på denne måde. Men nu, kun få uger efter, at han storladent havde bekendtgjort, at han var verdenshistoriens bedste pæresælger, var det hele faldet fra hinanden. Nu fandt han kun potteskår og smedejern i vejkanten, og han havde ikke spist i dagevis. Det eneste, han kunne tænke på, var bagværk. Lækkert, varmt, sprødt og blødt bagværk, direkte fra bagerens hænder. I sidste ende blev pæresælgeren selv bagt.

Download episode #034 som var det friskbagt ørebrød.

Dine velærværdige værter skal i denne uge diskutere en af Agatha Christies mest berømte detektiver, Hercule Poirot, når han kaster sig ud i “The Adventure of the Italian Nobleman”. Vi forsøger at afklare, hvad der egentlig foregår iHarry Potter & the Deathly Hallows, part 1, men får nok hovedsagligt afklaret, hvorfor vi hader Harry Potter. Til sidst kommer vi slemt i klemme i den gamle østkyst-/vestkyst-kontrovers, måske bedre kendt som alternative-/Leather Girls of Saturn-kontroversen, i Kyle Bakers tegneserie Why I Hate Saturn. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse for episode #034
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:25:56 – Agatha Christie: “The Italian Nobleman” fra Poirot Investigates
00:42:32 – Harry Potter & the Deathly Hallows, part 1
01:19:20 – Kyle Baker: Why I Hate Saturn
01:49:32 – Lytterpost og farvel & tak

Det var alt for denne gang! Vi modtager som sædvanligt med kyshånd kommentarer i både jambisk og trokæisk heksameter, og skulle du være en Potterino, som er meget utilfreds med, at vi er for dumme til at forstå Harry Potter, så må du endelig skrive til podcast@kaffeklubben.org. Vi er tilbage igen om fjorten dage, tirsdag den 20. december 2011, og du kan følge med via RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

En kindhest og en ørefigen

Bang! Pow! Næverne sidder løst! Seksløberne forlader velsmurte deres hylstre som ræven, der hører jagthundenes glammen! Snart er hele scenen et kaotisk rod af afrevne lemmer, blå øjne, blomk http://ddkkpodcast.dk/?p=338 ålsører og boksernæser. Basil Pouledouris leverer soundtracket, da den muskuløse barbar, hvis familie blev brændt i syd, kaster en spisebordsstol gennem kraniet på en galakseblaffer fra Metavenus-7, hvilket får jadegrønne kraniefragmenter til at regne ned over de nærmeste forsamlede. Den her Baresso er ikke stor nok til dem alle.

Download episode #033 før de andre!

Vi fortsætter succesen! Denne gang krydser vi hvæssede halepigge og syreblod med Aliens vs. Predator: Classic 2000. Vi satser klogeligt på lovens lange arm, når Judge Dredd tager sig en ophedet diskussion om juridiske spidsfindigheder med Judge Death i 2000 AD. Og endelig krydser Andreas Schnaas flækkekniv, hækkesakse, tænder og kropsdele med alt hvad der kan kravle og gå som besidder et minimum af blodige bløddele i den blodbestænkede cage fight mellem Violent Shit og Karl the Butcher vs Axe.

Indholdsfortegnelse for episode #033
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:25:42 – Aliens vs. Predator: Classic 2000
00:48:18 – Judge Dredd
01:13:14 – Violent Shit vs. Karl the Butcher vs Axe
02:02:20 – Lytterpost og farvel & tak

Det var alt for denne gang. Ønsker du at dele en ammestuehistorie eller et skjaldekvad med os, kan du gøre det via vores e-post (og jo, Dan nævnte adressen i afsnittet, det gik bare så hurtigt, at du ikke kunne høre det) eller i DDKK’s Salon. Temagætningskonkurrencens sidste frist er den 14. december, så skynd dig at slå til!

Som vi nævner i programmet, vil vi i fremtiden ikke udkommer hver mandag, men derimod hver tirsdag. Vi ses således først om 15 dage, tirsdag den 6. december 2011. Hvis du bliver for døllet af savnet, kan du lade dig underrette via RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

En forslugen og overraskende intelligent snegl

Korridorerne i det menneskelige kælderdyb er dunkle, uransaglige og langstrakte. Hvem kan svare på, hvorfor et menneske det ene øjeblik, dødeligt såret på æren og stødt på manchetterne, kaster handsken for sin rivals fod, det næste grådigt sluger en klump kæmpe øjenæblekød? Hvad ville du selv gøre i samme situation? Hvad ville du selv gøre, hvis tre ninjaer pludselig kom løbende og skubbede lidt rundt med dig?

Download episode #032 til dit kælderdyb

Lad os se, i denne uge må vi hellere drøfte Fjodor Dostojevskijs misantropiske rant fra 1864, Optegnelser fra et kælderdyb. Vi må også hellere vende tilbage til rpg-genrens rødder i rogue-liken (et godt dansk ord) Dungeon Crawl Stone Soup. Og vi slipper nok heller ikke uden om at diskutere hvad der forhåbentlig ikke er gyser-genrens fremtid, Basement fra 2010.

Indholdsfortegnelse for episode 32
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:27:48 – Fjodor Dostojevskij: Optegnelser fra et kælderdyb
00:51:06 – Dungeon Crawl Stone Soup
01:16:48 – Basement
01:39:38 – Lytterpost og farvel & tak

Det forholder sig så heldigt, at to tredjedele af episodens emner er frit tilgængelige på internettet, og den sidste tredjedel er der absolut ingen grund til se nærmere på! Project Gutenberg har været elskværdige nok til at gøre en engelsk oversættelse af Optegnelser fra et kælderdyb tilgængelig her. Dungeon Crawl Stone Soup er open source og free as in beer and freedom, så længe man kan leve med en Nethack-licens, og kan downloades til en række styresystemer her. Hvis du er nybegynder vil du gerne spille tiles-versionen. Trust me on the tiles.

Har du skarpe analyser af problemerne med det moderne samfund eller en særligt god opskrift på risotto med and og morkler, modtager vi dem med kyshånd på vores e-post, eller som indlæg i DDKK’s Salon. Vi er tilbage igen om fjorten, mandag den 21. november 2011, som du kan se på vores RSS, iTunes eller lige her på DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders

Hip omkring tid

Når skabsdøren lukkes, lyder det lille, flagrende klak som en rungende klokke, der endegyldigt, nærmest fatalt, falder i slag. Der er ingen tvivl om, at sidste gang, de ser hinanden, bliver gennem de ligegyldige birketremmer i skabsdøren. Eller rettere, lige før skabslågen falder på plads, og det glubende mørke i husets blindtarm forhindrer ham i at se hende. Sidste gang, hun ser ham, bliver gennem de ligegyldige birketremmer i skabsdøren. Hun kan dog stadig høre ham længe efter. Flere år efter.

Download episode #031 længe efter

I denne uge rider vi bitch for Peter Fonda og Dennis Hopper, når de sætter kursen tværs over USA i Easy Rider. Vi rider bitch for Alan Moore, når han blærer sig med, hvor meget mere han ved om britisk popkultur fra 60’erne, end vi gør, i League of Extraordinary Gentlemen: Centure, vol. 2 – 1969. Og til sidst vælter vi halvsovende af Dick Tracys motorcykel, når han futter afsted til det skæbnesvangre møde, som giver Dick Tracy Meets Gruesome sin titel.

Indholdsfortegnelse for episode #031
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:34:18 – Easy Rider
01:05:15 – League of Extraordinary Gentlemen: Century, vol. 2 – 1969
01:27:24 – Dick Tracy Meets Gruesome
01:45:44 – Lytterpost og farvel & tak

Hvis du har råd, anekdoter eller tips om saftige regeringshemmeligheder, kan du sende dem tilpodcast@kaffeklubben.org eller notere dem i DDKK’s Salon. Vi er tilbage igen om fjorten dage, mandag den 7. november 2011, og det kan du få besked om via RSS, iTunes eller DDKK.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack & Anders