Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Prince Avalanche

Enhvers øyne skal forsvinde i deres huller

Nu sejler vi ind i mørket. Ind, gennem og hinsides det. Vi har ingen jordisk chance for at vide, hvor vi er på vej hen, men det kommer ikke til at skorte på hverken munde eller haler på denne tur, næh nej, det er direkte ind i mørkets hjerte, måske på vej til den ultimative viden, måske blot på vej til at miste det sidste af de sjæle, vi har tilbage, men visse skæbner er tilpas grumme til, at det er risikoen værd. Vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for at undslippe den formastelige robot og dens malabariske ordsprog!

Afspil

Temaet for denne episode er sorte huller og mørke sjæle, der jo også er en slags sorte huller, måske? Det rimer i hvert fald næsten på engelsk. Første begiver vi os mod det ukendte i rædderligt robotselskab med Disney-filmen The Black Hole. Derefter venter de knastørre sjæletæsk i det japanske actionrollespil Dark Souls 2. Og til sidst lader vi os besmitte med Charles Burns’ betændte teenagekrønike Black Hole. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:30:52 – The Black Hole
00:54:44 – Dark Souls II
01:21:52 – Black Hole
01:48:42 – Farvel og tak

Skulle du have tabt noget i det sorte hul eller have kommentarer eller kritik til denne eller fortidens episoder, så kan du sende en besked til post@ddkkpodcast.dk eller lægge en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 4. juni 2014, med det næstsidste afsnit af DDKK Podcast. Hvis du vil med til det allersidste, skal du lige læse det, der står her.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Aldrig har noget Nytaar været saa fattigt

Et nyt lorteår truer, så den traditionelle påkaldelse af Ereshkigal er ikke blot tiltrængt, men en tvingende nødvendighed. Byen summer af liv, og livet summer af tvivl, men solen er så rød, alt for rød, og alting får en ende. Vore bestræbelser er dog ikke forgæves, og med rimelige menneskeofringer formår vi atter at hæve det blodrøde fissionsfyldte kadaver over vort jordiske gods og guld. En ny dag gryer, fred være med det forgangne.

Afspil

Redaktionen har givet sig selv en art juleferie, så derfor denne “korte” særudgave. Vi har set på, om 200 Cigarettes er et nytårsbrag eller en halvfemserfuser af format, men det vigtigste er selvfølgelig gennemgangen af årets public service-redegørelse. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:43:02 – 200 Cigarettes
01:04:36 – Ustruktureret metasniksnak

Hvis du gerne vil fortælle os om dine julegaver eller hvis du har kritik erklæret kommentarer til denne eller hedengangne episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om fjorten dage, onsdag den 15. januar 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders