Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Matthew McConaughey

Enhvers øyne skal forsvinde i deres huller

Nu sejler vi ind i mørket. Ind, gennem og hinsides det. Vi har ingen jordisk chance for at vide, hvor vi er på vej hen, men det kommer ikke til at skorte på hverken munde eller haler på denne tur, næh nej, det er direkte ind i mørkets hjerte, måske på vej til den ultimative viden, måske blot på vej til at miste det sidste af de sjæle, vi har tilbage, men visse skæbner er tilpas grumme til, at det er risikoen værd. Vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for at undslippe den formastelige robot og dens malabariske ordsprog!

Afspil

Temaet for denne episode er sorte huller og mørke sjæle, der jo også er en slags sorte huller, måske? Det rimer i hvert fald næsten på engelsk. Første begiver vi os mod det ukendte i rædderligt robotselskab med Disney-filmen The Black Hole. Derefter venter de knastørre sjæletæsk i det japanske actionrollespil Dark Souls 2. Og til sidst lader vi os besmitte med Charles Burns’ betændte teenagekrønike Black Hole. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:30:52 – The Black Hole
00:54:44 – Dark Souls II
01:21:52 – Black Hole
01:48:42 – Farvel og tak

Skulle du have tabt noget i det sorte hul eller have kommentarer eller kritik til denne eller fortidens episoder, så kan du sende en besked til post@ddkkpodcast.dk eller lægge en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 4. juni 2014, med det næstsidste afsnit af DDKK Podcast. Hvis du vil med til det allersidste, skal du lige læse det, der står her.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Ved alle Kalenderens Helgener

Vore dage tælles som plankerne i vor kiste: Ikke som de gyldne engdrag vor ungdom viste, men som hårene på hovedet af den nye søn (at der bliver stadigt flere er barndommens løn). Men ej er ungdommens milde måneder til ende, før livets pragt lader sig falde og til udløb vende, og led efter led skænkes gavmildt af gigtens gave som blomst efter blomst i vinterens have. Sidste års mand blinkede en gang for meget, og hvad der engang var blankt og velplejet, er nu blot, memento mori, støv og skygge, og ingen, der ser ham, kan føle sig trygge.

Afspil

Tid til at tænke som en kalender! Til at repræsentere dagene har vi den ikke helt gennembagte zombie-simulator (eller er det en styrthjelm-og-økse-simulator?) DayZ. Til at dække både uger og måneder har vi den testosteronpumpede koldkrigs-thriller Seven Days in May. Og som repræsentant for årene har vi tegneserien, der tabte håret (i hvert fald det metaforiske) længe før John McClane, Die Hard: Year One. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:26:46 – DayZ
00:53:31 – Seven Days in May
01:11:56 – Die Hard: Year One
01:36:38 – Lytterpost og farvel & tak

Er du rasende over, at vi forpassede chancen for en dybdeborende diskussion af store bededag, eller har du andre kommentarer eller klager til denne eller tidligere episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden (og ligger du inde med brændende spørgsmål om Sandra Bullock, så er den varme linje åben på sandrabullock@ddkkpodcast.dk). Vi er tilbage igen om fjorten dage, onsdag den 12. februar 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

P.S.: “Lang næse: 1. (ofø) skuffelse; følelse af at være snydt 2. (ofø) næse med snot løbende ud af næseborene”.