Spring over navigationen

Indholdsarkiver: Cave of Forgotten Dreams

I gamle Kegler, smukt til Huse gaae

Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus. Et hæsligt hus, hvori der bor en hæslig mand. Så hæslig, faktisk, at han må holde hus med en hoben halsstarrige hystader, der gør, hvad de kan for at drive ham fra hus og hjem. Her er ingen hyggelige herligheder, ingen fromme fremtidsdrømme, men blot hemmeligheder, der kunne have til huse i selveste Helvede. Her kommer ånderne til kort, her kommer kortene bag på kartografen, her kommer den perfekte linje ikke Jeremy Irons spor til gode. Med velberåd i hu melder han hus forbi til både åndernes, kortenes og hemmelighedernes hus.

Afspil

I denne episode kommer vi huse i hu. Derfor holder vi hus med Bille August chilenske torskeperser Åndernes hus. Vi tager til åbent hus i den arkitekturtekniske og okkult fabulerende tegneserie House of Secrets. Og til sidst tager vi Kevin Space og den politikdæmoniserende tv-serie House of Cards med på det lille hus. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:27:01 – Åndernes hus
00:44:27 – House of Cards
01:19:42 – House of Secrets
01:33:00 – Lytterpost, bromance, og farvel og tak

Har du bygget et hus af emmentaler og Humphrey Bogart-referencer, som du gerne vil fortælle os om, eller har du kommentarer eller kritik til denne eller ældgamle episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 7. maj 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders