Spring over navigationen

Kategoriarkiver: Podcasts

Ved alle Kalenderens Helgener

Vore dage tælles som plankerne i vor kiste: Ikke som de gyldne engdrag vor ungdom viste, men som hårene på hovedet af den nye søn (at der bliver stadigt flere er barndommens løn). Men ej er ungdommens milde måneder til ende, før livets pragt lader sig falde og til udløb vende, og led efter led skænkes gavmildt af gigtens gave som blomst efter blomst i vinterens have. Sidste års mand blinkede en gang for meget, og hvad der engang var blankt og velplejet, er nu blot, memento mori, støv og skygge, og ingen, der ser ham, kan føle sig trygge.

Afspil

Tid til at tænke som en kalender! Til at repræsentere dagene har vi den ikke helt gennembagte zombie-simulator (eller er det en styrthjelm-og-økse-simulator?) DayZ. Til at dække både uger og måneder har vi den testosteronpumpede koldkrigs-thriller Seven Days in May. Og som repræsentant for årene har vi tegneserien, der tabte håret (i hvert fald det metaforiske) længe før John McClane, Die Hard: Year One. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:26:46 – DayZ
00:53:31 – Seven Days in May
01:11:56 – Die Hard: Year One
01:36:38 – Lytterpost og farvel & tak

Er du rasende over, at vi forpassede chancen for en dybdeborende diskussion af store bededag, eller har du andre kommentarer eller klager til denne eller tidligere episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden (og ligger du inde med brændende spørgsmål om Sandra Bullock, så er den varme linje åben på sandrabullock@ddkkpodcast.dk). Vi er tilbage igen om fjorten dage, onsdag den 12. februar 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

P.S.: “Lang næse: 1. (ofø) skuffelse; følelse af at være snydt 2. (ofø) næse med snot løbende ud af næseborene”.

Brødre har eet Blod, men ei eet Mod

For guds skyld, lad os sidde på den golde jord og som ulmende brødre vi tale om Karnaks kongers forsmædelige død. I den forgangne faders, den fortabte søns, den hemmelige ånds falmede navne, lad os søge den milde frygt i en barket håndfuld evigt støv, skulder om skælvende skulder mod fordømte odds. Vi varmer os på Aristoteles’ tåbelige ords radioaktive glød og håber, at det spinkle lys er nok til at holde den lille mand fra døren og døden fra den lille kvinde. Vi må bide til det gyldne æble, før dets froglemmelige ord falder langt fra den håbløse stamme.

Afspil

Til denne episode har vi set nærmere på genren “DR’s nye, store dramasatsning” i form af den højstemte slægtskrønike Arvingerne. Vi har forsøgt at spille os til husfred mellem de to uforsonlige, men også uophørligt varulvejagende brødre i det Canadiske hytteforsvarsspil Sang-Froid. Og vi har varmet os på den iskolde bromance i den russiske fjeldthriller How I Ended This Summer. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:26:12 – Arvingerne
00:48:48 – Sang-Froid
01:04:46 – How I Ended This Summer
01:27:25 – Lytterpost og farvel & tak

I forbindelse med oplæsningen af posten diskuteres et vist billede af en vis elastiksamling. Har du en rigtig god historie om din bror eller elastikker eller nogle russere, der ikke har noget med noget at gøre, eller har kommentarer eller kritik til denne eller tidligere tiders episoder, så kan du sende et brev til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 29. januar 2014.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Aldrig har noget Nytaar været saa fattigt

Et nyt lorteår truer, så den traditionelle påkaldelse af Ereshkigal er ikke blot tiltrængt, men en tvingende nødvendighed. Byen summer af liv, og livet summer af tvivl, men solen er så rød, alt for rød, og alting får en ende. Vore bestræbelser er dog ikke forgæves, og med rimelige menneskeofringer formår vi atter at hæve det blodrøde fissionsfyldte kadaver over vort jordiske gods og guld. En ny dag gryer, fred være med det forgangne.

Afspil

Redaktionen har givet sig selv en art juleferie, så derfor denne “korte” særudgave. Vi har set på, om 200 Cigarettes er et nytårsbrag eller en halvfemserfuser af format, men det vigtigste er selvfølgelig gennemgangen af årets public service-redegørelse. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:43:02 – 200 Cigarettes
01:04:36 – Ustruktureret metasniksnak

Hvis du gerne vil fortælle os om dine julegaver eller hvis du har kritik erklæret kommentarer til denne eller hedengangne episoder, så kan du skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om fjorten dage, onsdag den 15. januar 2014.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Usselt Legeværk henhører til Harmonien

Mit dukkebarn, havde hun kaldt ham, før mørket faldt på. Siden da havde ponyernes rige flydt af blod, tårer og afrevne hove. Heldigvis var der ikke noget, der havde forhindret ham i at forvandle sig til en kæmpe skruetrækker og flyve sin vej. Siden da havde han søgt efter harmoniens elementer med John Waters’ halvt opløste lig som sin eneste følgesvend og en Amager-nummerplade som eneste harnisk. Det var ikke til at sige, om det gjorde nogen forskel, men måske var det ved at være på tide at opgive projektet og græsse på Lethes bredder som venner til det sidste.

Afspil

DDKK Podcast går i barndom og kaster sig over legetøjet i denne episode. Således gransker vi forskellige hestearters vamle venskab i tegnefilmen My Little Pony: Friendship is Magic. Vi piller i sårene på endnu et gyserlevn fra firserne i form af den halsstarrige dukkebiografi Child’s Play. Og vi ser, om man kan samle et meningsfyldt oplevelse af superhelteklodserne i LEGO Marvel Superheroes. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:30:42 – My Little Pony: Friendship is Magic
00:53:07 – Child’s Play
01:16:40 – LEGO Marvel Superheroes

Skulle vi uforvarende være kommet til at forsømme dit personlige yndlingslegetøj, vil du slå et slag for dig selv og de andre bronies, eller har du kommentarer til denne eller forgangne episoder, så skynd dig at skrive til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 1. januar 2014, med en medrivende metasniksnak om, hvad vi egentlig har udrettet i det forgangne år.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Dette Legems Fængsel kun stakket vare vil

Det sidste gode æg kiggede sig misbilligende omkring. Tilsyneladende var sumpen fri for både seje tabere og høflige landsbyboere, der altid hilste. Var han endelig fri? Han så på sit ur. Fem minutter i bar arm, polsk tid. Ingen gøen eller støj fra helikoptere. Men hvordan vidste han, at han var fri, hvis de ikke var efter ham? Havde den mystiske pige med den russiske accent alligevel været en spion? Hvor mange kaniner er der egentlig i en sump? Med et suk vendte han om. Han havde noget strikketøj tilbage i cellen, han lige så godt kunne bruge eftermiddagen på.

Afspil

Denne fængslende episode handler om mennesker, der er i fængsel – eller i hvert fald har været det. En af disse er den flugtglade topspion Number 6 i den koldkrigsallegoriske britiske tv-serie The Prisoner fra 1967. Vi taler også om Jim Jarmusch-filmen Down By Law fra 1986, hvor tre fanger måske, måske ikke smeder et smukt deadpan-venskab i deres fængselscelle, og endelig taler vi om fænomenet Demolition Man i form af det licenserede SNES-spil af samme navn fra 1995. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:28:47 – The Prisoner
00:56:29 – Down By Law
01:17:58 – Demolition Man
01:43:38 – Farvel og tak

Hvis du har en kommentar, en arrestordre eller bare vil bytte to smøger til en halv rulle toiletpapir, så er du velkommen til et skrive et brev til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden, før vagten kommer. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 18. december 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Men i det Sorte seer jeg intet Helved

Det eneste, der så sortere ud end deres kaffe og deres humør, var udsigterne til at slippe helskindet ud af det her. Selvom stjernerne stadig kunne skimtes til den ene side, så var alt lys fra den anden nu fanget i det sorte huls begivenhedshorisont, slugt som spillefuglens formue af sort uheld. Der var kun tilbage at vente på, at deres fartøj løb tør for brændstof, så denne sorte komedie endelig kunne få en ende. Var der noget på den anden side? De kære afdøde, sort sol, historiens sorteste stunder, ens eget sorte selv, samlet i en stor, sort lagune?

Afspil

I denne episode vender vi tilbage til den sorte skole. Det gør vi med den ameribritiske forvekslingsfarce Orphan Black. Vi sejler op og ned af Amazonas i vores søgen efter de tidligste fossiler af monsterfilm-genren med The Creature from the Black Lagoon. Og så jagter vi på topmoderne vis hoved og hale i det militært pumpede ildkampsinferno Call of Duty: Black Ops II. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:25:43 – Orphan Black
00:43:52 – The Creature from the Black Lagoon
01:02:50 – Call of Duty: Black Ops II
01:34:08 – Lytterpost, og farvel og tak

Hvis du har sortsyn, sortbørshandler eller sorte gryder til salg, eller skulle du have lyst til at kommentere denne eller forgangne episoder, så kan du skrive et brev til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 4. december 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Navne glemmes som Sne, der faldt i Fjor

En rose ville dufte lige så godt, selvom den hed noget andet. Det vil gamle Billy Rystespyd i hvert fald have os til at tro, men i følge et nok nyere ordsprog har kært barn mange navne. Deraf kan vi udlede, at det har et mindre hadet barn ikke, og dermed at jo flere navne et barn har, jo bedre et barn er det! Mit barn, Reginald Fribytter Montecarlo Delirium Excalibur Væselhvin Bob Feuerwerk Valsalva, må derfor være det bedste barn, på trods af, at han lige nu er indsmurt i resterne af 40.000 Østerbro-mødre efter en mindre dikkedar med superkræfter.

Afspil

Sommetider hedder en ting en ting, indtil den pludselig hedder noget andet. Det er temaet for denne episode. Derfor skal vi sobert og seriøst samtale om det japanske stripperdukkehus Big Tits Zombie (også kendt som The Big Tits Dragon, The Big Tits Dragon: Hot Spring Zombies vs. Strippers 5, Big Tits Zombies – Boobs to Die For, DD Dragon, Zombie Stripper Apocalypse, Nippon Splatterotics 1 og The Big Tits Dragon 3-D). Vi skal hævne verdens uretfærdighed med olferter og sheriffstjerner i Bully (også kendt som Canis Canem Edit). Og så vi have et kort epileptisk begejstringsanfald over Alan Moores Miracleman (som i virkeligheden hedder Marvelman). God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:34:44 – Big Tits Zombie
00:53:22 – Bully
01:26:56 – Miracleman
01:50:24 – Lytterpost og farvel & tak

Det var alt for denne gang. Har du et nyt navn til pöddeAnders, en hulemandsfilm til Dan eller ubehageligt nærgående spørgsmål om Jacks forhold til Dungeon Crawl Stone Soup (eller nogen som helst andre former for kommentarer til denne eller tidligere episoder), kan du sende dem til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 20. november 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Vor Bevidstheds forgiftede Sumpe

Er dette det virkelige liv? Er disse dinglende galger, gurglende dæmoner, bimlende klokker overhovedet til stede, eller foregår det hele i vore egne hoveder? Solipsisten ville hævde, at det hverken var vedkommende eller ville gøre nogen forskel, om det var det ene eller det andet, men vi overlod solipsisten til den sultne salons klaprende tænder, da vi opdagede, at Den Totale Tæge havde bidt sig fast i hans nakkehvirvler og styrede hans mindste bevægelse, så solipsisten er næppe vedkommende længere. Nå. Nu gik det over. Så det var bare hallucinationer og hildesyn. Men den stakkels solipsist er desværre stadig død.

Afspil

Vi har hallucineret denne episode, så derfor taler vi om toppen af 80’ernes populære hulemandsfilm, Altered States, om det eneste computerspil, hvor “for voksne” ikke betyder bryster og bandeord, Catherine, og undersøger, præcist hvilke adjektiver man skal tilføje navnet Isaac Asimov, før man kan få lov til at kalde novellen Hallucination hans. God fornøjelse.

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag og velkommen
00:32:35 – Altered States
00:56:46 – Catherine
01:16:49 – Hallucination
01:32:55 – Farvel og tak

Hvis du har haft en hallucination, så vil vi meget gerne høre om den, men vi nøjes også gerne med kommentarer og kritik til denne og tidligere episoder, og du sender bare det hele til post@ddkkpodcast.dk eller lægger en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 6. november 2013.

Med venlig hilsen,
Dan, Jack og Anders

Den halve Mad, men og de haarde Bene

Eksplosionen slyngede ham gennem ruden i en sky af glasskår, og fordi han skulle beskytte bylten i sin favn, landede han hårdt på skulderen. Han spildte ingen tid på at føle smerten, men kom på benene og spurtede hen over plænen. Hele gruppen var samlet om bordet, mens han afslørede byttet. Perfektionen gjorde dem åndeløse. “Videnskabens ypperste præstation”, mumlede nogen. Det var den sidste brik. Endelig kunne de skabe den perfekte hamburger. Og det gjorde de, og mundvandet flød som blod, og deres tænder længtes efter at bide. Men i sidste ende var det dem, der blev spist af burgeren.

Afspil

Denne episodes tema er mad, og derfor vil vi drøfte den fabulerende nudelwestern Tampopo, den teksttunge, selvbiografiske tegnekogebog Relish: My Life in the Kitchen, og den ASCII-grafiske lurendrejer af en computeroplevelse Candy Box. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:37:06 – Tampopo
00:59:25 – Relish: My Life in the Kitchen
01:19:03 – Candy Box
01:36:46 – Lytterpost og farvel & tak

Hvis du har en virkeligt god opskrift på carbonara, kommentarer eller klager til eller over denne eller forgangne episoder, så kan du sende hele molevitten til post@ddkkpodcast.dk eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er tilbage igen om 14 dage, onsdag den 23. oktober 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders

Vor Tids aandelige Leder er Bladmanden

Det var en fantastisk historie. En enestående historie. Den slags, Pulitzer’e var gjort af. Men kunne han skrive den? Var det etisk? Rigtigt? Det var jo trods alt ham selv, historien handlede om. Det var trods alt ham, der var vågnet en morgen, 32.000 meter høj. Hvad han ikke vidste var, at han ikke bare var blevet 16.000 gange højere end de fleste andre, tiden gik også 16.000 gange langsommere for ham, så mens han desperat havde ledt efter en 300 meter lang blyant, havde andre allerede skrevet historien om ham, civilisationen var styrtet i grus, menneskeheden med den, og jorden tilhørte nu insekterne.

Afspil

Temaet for denne episode er journalister, og ikke bare kulturjournalister! Rigtige journalister! Derfor har vi set den retfærdigt indignerede kulturkritik Network, vi har læst selvhjælps-singlen How to Get Away with Murder in America, og den Daredevil-dyrkende Daredevil-historie om Daredevil og Daredevils død, Daredevil: End of Days. God fornøjelse!

Indholdsfortegnelse
00:00:00 – Goddag & velkommen
00:22:36 – Network
00:55:00 – How to Get Away with Murder in America
01:16:04 – Daredevil: End of Days
01:46:30 – Lytterpost og farvel & tak

Skulle du have afdækket nogen kioskbaskere, nære et stærkt ønske om at blive “wisselbløver” eller have kommentarer til denne eller forgangne episoder af DDKK Podcast, så kan du skrive til post@ddkkpodcast eller efterlade en kommentar her på siden. Vi er selvfølgelig tilbage igen om 14 dage, onsdag den 9. oktober 2013.

Med venlig hilsen
Dan, Jack og Anders